Ender piraterne i danske fængsler? Her er Danmarks dilemma

Ender piraterne i danske fængsler? Her er Danmarks dilemma

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Esbern-Snare
Debat: Hjælper det overhovedet at have Esbern Snare i Guineabugten?
gitte henning ny
Storfisker sælger alle sine kvoter - "Jeg er træt af politisk hetz"
Her ses en almindelig næbhval
Sjælden næbhval i Kolding Fjord er med stor sandsynlighed død
MS Estonia. Foto Valitsus
I dag indledes ny Estonia-retssag: Anklaget for at forstyrre gravfreden
Foto Læsøfærgen
Læsø skal have nybygget dansk-norsk færge

Ender piraterne i danske fængsler? Her er Danmarks dilemma

Danmark står nu med en række dilemmaer, efter Esbern Snare onsdag fangede fire pirater i Guineabugten.

Skal Danmark retsforfølge piraterne selv, eller skal de slippes fri i internationalt farvand? Det er blandt dilemmaerne, som Danmark står med, efter fregatten Esbern Snare onsdag samlede otte – fire levende og fire døde – pirater op i internationalt farvand.

Torsdag blev de fire overlevende pirater idømt varetægtsfængsling in absentia i Københavns Byret, men hvad, der skal ske nu, er endnu uvist. For Danmark har nemlig ingen aftale om udlevering med landene i området omkring Guineabugten.

Læs også: Pirater fremstillet i grundlovsforhør i byretten

Netop manglende udleveringsaftaler betyder, at piraterne meget vel kan ende med at skulle afsone eventuelle straffe i et dansk fængsel, hvis de bliver dømt, for etableringen af aftalerne ligger ikke just lige for.

“Lande i Vestafrika har dødsstraf for pirateri. Og det kan godt være, at mange danskere synes, det er den rigtige straf. Men både i forhold til international lov og Danmarks principper om ikke at udlevere folk til dødsstraf eller tortur, så er det ikke muligt,” siger pirateriekspert og generalsekretær i tænketanken Atlantsammenslutningen, Lars Bangert Struwe, til Ekstra Bladet.

En eventuel dansk retssag mod de fire fanger byder endvidere på flere dilemmaer, for hvad skal der ske med de formodede pirater, når de har udstået deres straf – eller hvis de bliver frikendt?

Læs også: Angreb viser Esbern Snares nødvendighed i Guineabugten

Hvis deres hjemland ikke vil tage imod dem, eller hvis de risikerer at blive udsat for umenneskelig behandling, kan Danmark nemlig ende med at hænge på formodede pirater, ligesom det tidligere er sket i Holland.

Her er somaliske pirater tidligere blevet fængslet i Holland, og efter udstået straf, endte de med at få asyl i landet.

The post Ender piraterne i danske fængsler? Her er Danmarks dilemma first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Forsvaret rykkede ud - Fem personer reddet ud af nødstedt coaster
Peter Willemoes
Mystisk: Dansk fregat skulle være i Østersøen - dukket op i Korsør
Patruljefartøjet Diana i Ebeltoft Vig
Russiske krigsskibe eskorteret ud af dansk farvand
Screenshot 2022-01-16 at 21.00
Se videoen: Sådan ser det ud, når trawlere møde en tsunami
Aura Seaways
Skøn video: Her anløber ny DFDS-færge sin hjemhavn

Relaterede artikler