Første spadestik er taget – Nu starter Tyskland Femern-byggeri

Første spadestik er taget – Nu starter Tyskland Femern-byggeri

Transportminister Benny Engelbrecht og transportministeren i Slesvig-Holsten tog mandag første spadestik på tysk side.

Publisert Sist oppdatert
Første spadestik er taget – Nu starter Tyskland Femern-byggeri

Den 1. januar 2021 kunne vi fra dansk side tage det første spadestik til Femern Bælt-forbindelsen – om end det blev virtuelt på grund af de gældende COVID-19-restriktioner.

Her knap et år efter er turen kommet til første spadestik på den tyske side, og transportminister Benny Engelbrecht var med i Puttgarden for at deltage i markeringen af anlægsprojektet.

“Femern Bælt-forbindelsen er et utrolig vigtigt anlægsprojekt for både Danmark og Tyskland, ja for hele Europa. Det er en milepæl i den efterhånden mangeårige historie om Femern Bælt-forbindelsen, og jeg er glad for, at vi i dag (mandag, red.) har sat spaden i jorden i Puttgarden, så vi nu arbejder på begge sider mod det fælles mål,” siger transportminister Benny Engelbrecht.

Dr. Bernd Buchholz, der er minister for økonomi, transport, beskæftigelse, teknologi og turisme i Slesvig-Holsten, havde også set frem til mandag.

“Den nye højhastighedsforbindelse vil ikke kun bringe København tættere på Hamborg, men også Lübeck tættere på Fehmarn. Det vil fremover kun tage 49 minutter at komme fra Burg til arbejdetpladsen eller uddannelsesstedet i hansebyen,” siger Dr. Bernd Buchholz.

“Med den betydelige tidsreduktion inden for både international og regional transport vil salgsmarkederne vokse betydeligt. Modelberegninger har vist, at der kan forventes en vækst i beskæftigelsen i regionen Ostholstein på 600 til 1.110 arbejdspladser som følge af den forbedrede trafikfrastruktur,” lyder det fra Dr. Bernd Buchholz.

Femern Bælt-forbindelsen forventes at stå færdig i 2029.

Jeg har netop taget første spadestik til anlægget af Femern Bælt-forbindelsen på tysk side her i Puttgarden sammen med @BerndBuchholz. Det er endnu en milepæl for det kæmpestore projekt, som vil binde Danmark og Tyskland endnu tættere sammen #dkpol #dktrphttps://t.co/kkykrQygiI

— Benny Engelbrecht (@BennyEngelbrech) November 29, 2021

The post Første spadestik er taget – Nu starter Tyskland Femern-byggeri first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS