Trods små torskekvoter: Fiskere får ikke hjælp fra ministeren

Arkivfoto
Arkivfoto

Selvom torskekvoterne i Østersøen skæres så kraftigt, at turbådene, der tager lystfiskere med på tur, kan ende med at lukke, så er der ingen hjælp at hente fra fiskeriministeren.

Publisert

Én torsk per person i båden. Det er udsigten for lystfiskere, der fra næste måned planlægger at tage med turbåde fra Nordsjælland.

Med udsigten til en så begrænset fangst tror turarrangørerne ikke længere, at der er potentiale til at lokke kunder til, og i oktober lød deres vurdering, at erhverver er så godt som lukket.

I første omgang lovede fiskeriminister Rasmus Prehn (S) at se på mulige løsninger, men i dag slår ministeren fast, at de ikke får nogen håndsrækning fra regeringen.

“Der er ikke lagt op til en kompensation til turbådene. Jeg kan godt forstå, at det er træls, men der er stadig muligheder for at lystfiske,” siger Rasmus Prehn.

Kvoterne træder i kraft 1. januar.

Powered by Labrador CMS