Royal Arctic Line gør klar til massive afskedigelser

Foto: Royal Arctic Line
Foto: Royal Arctic Line

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

gitte henning ny
Storfisker sælger alle sine kvoter - "Jeg er træt af politisk hetz"
Esbern-Snare
Debat: Hjælper det overhovedet at have Esbern Snare i Guineabugten?
Her ses en almindelig næbhval
Sjælden næbhval i Kolding Fjord er med stor sandsynlighed død
MS Estonia. Foto Valitsus
I dag indledes ny Estonia-retssag: Anklaget for at forstyrre gravfreden
Foto Læsøfærgen
Læsø skal have nybygget dansk-norsk færge

Omkring 100 medarbejdere står til at blive afskediget fra Royal Arctic Line, når rederiets aftale med Port of Aalborg udløber i 2022.

Royal Arctic Lines Basishavnsaftale med Port of Aalborg udløber i 2022. Rederiet har torsdag derfor meddelt medarbejderne i Aalborg, at selskabet i januar 2022 påtænker at varsle afskedigelser i et større omfang i første halvår af 2022.

I alt drejer det sig om cirka 100 medarbejdere på terminalen, i pakhuset og på værkstedet. De øvrige cirka 40 medarbejdere i Aalborg, der beskæftiger sig inden for kundeservice, IT, HR, økonomi, skibsdrift og salg er uafhængige af basishavnsaftalen og vil derfor ikke blive direkte berørt af aftalens udløb.

”Det er altid beklageligt når større forandringer rammer vores medarbejdere. Vi har valgt at informere om de påtænkte handlinger så tidligt som muligt. Dette i respekt for den usikkerhed som basishavnsaftalens udløb naturligt vil medføre. På den måde mener vi, at vi skaber de bedste betingelser for medarbejderne at kunne forberede sig til de forhandlinger vi påtænker at invitere til i starten af januar 2022,” lyder det fra administrerende direktør i Royal Arctic Line, Verner Hammeken.

Det er hensigten at al gods mellem Danmark og Grønland i fremtiden skal gå via Århus, der er Danmarks største containerterminal.

Køle- og frysegods håndteres allerede via Århus, og det er hensigten at øvrige godstyper i løbet af 2022 også skal håndteres via Århus havn.

”I vores bestræbelser på at gøre det let at handle med hele Grønland, er der et behov for at vi løbende kan tilpasse os til de muligheder der opstår. Royal Arctic Lines nye sejladssystem gør, at vi nu anløber Danmark, Sverige, Færøerne og Island på ugentlig basis, hvilket giver flere ind- og udgangsporte for grønlandsk import og eksport,” siger Verner Hammeken.

Transport af gods mellem Danmark og Grønland blev i 1972 flyttet til Aalborg, efter at Den Kongelige Grønlandske Handel blev oprettet i 1776, med besejling fra Københavns Havn.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Forsvaret rykkede ud - Fem personer reddet ud af nødstedt coaster
Peter Willemoes
Mystisk: Dansk fregat skulle være i Østersøen - dukket op i Korsør
Patruljefartøjet Diana i Ebeltoft Vig
Russiske krigsskibe eskorteret ud af dansk farvand
Screenshot 2022-01-16 at 21.00
Se videoen: Sådan ser det ud, når trawlere møde en tsunami
Aura Seaways
Skøn video: Her anløber ny DFDS-færge sin hjemhavn

Relaterede artikler