Esbjerg Havn hjælper med at lede efter byens fremtid

Styregruppen bag Esbjergs fremtid snævret feltet af fremtidsscenarier ned til to. Foto: Esbjerg Kommune
Styregruppen bag Esbjergs fremtid snævret feltet af fremtidsscenarier ned til to. Foto: Esbjerg Kommune

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

gitte henning ny
Storfisker sælger alle sine kvoter - "Jeg er træt af politisk hetz"
Esbern-Snare
Debat: Hjælper det overhovedet at have Esbern Snare i Guineabugten?
Her ses en almindelig næbhval
Sjælden næbhval i Kolding Fjord er med stor sandsynlighed død
MS Estonia. Foto Valitsus
I dag indledes ny Estonia-retssag: Anklaget for at forstyrre gravfreden
Foto Læsøfærgen
Læsø skal have nybygget dansk-norsk færge

Skal Esbjerg være en levende og bæredygtig by eller en kulturel oplevelsesby? Det skal esbjergenserne hjælpe Esbjerg Havn, Esbjerg Kommune, Business Esbjerg og Education Esbjerg med at finde ud af på en workshop i slutningen af januar.

Mens julelysene er blevet tændt og december måned har sneget sig ind på os, så har styregruppen bag Esbjergs fremtid snævret feltet af fremtidsscenarier ned til to.

Dermed er Esbjergs nye fremtid rykket endnu tættere på, og esbjergenserne kan godt begynde at trække i arbejdstøjet, for nu er det snart tid til at afgøre, om Esbjerg skal være kendt som en levende og bæredygtig by eller en kulturel oplevelsesby.

”Vi har i styregruppen valgt, at vi arbejder videre med de to fremtidsscenarier, der har fået mest opbakning af de mange deltagere i processen. I styregruppen er vi enige om, at uanset om Esbjerg ender som en levende og bæredygtig by eller en kulturel oplevelsesby, så bliver den samtidig endnu mere attraktiv for både studerende, børnefamilier og turister,” siger borgmester i Esbjerg Kommune og formand for styregruppen bag Fremtidens Esbjerg, Jesper Frost Rasmussen.

Der er mange skridt processen, der i sidste ende skal definere retningen for Esbjerg by. Det kommer både til at påvirke hvordan byen skal udvikle sig, hvilket fokus fremtidige projekter skal have og branding af byen. Derfor inddrages mange vidt forskellige personer og faggrupper.

Senest deltog over 100 esbjergensere, erhvervs-, kulturfolk, tilflyttere, unge og studerende i en workshop i slutningen af september. Her blev der med stort engagement delt inputs om tre mulige fremtidsscenarier, der var blevet beskrevet på baggrund af en grundig undersøgelse af byens styrker, udfordringer og potentialer.

”Jeg havde ærlig talt mine forbehold overfor den her proces, men jeg oplevede en kreativ workshop med mange spændende forslag som for eksempel hvordan vi kan bruge vores natur til nye begivenheder, Europas første indendørs- og udendørs surfcenter og pop-up restauranter og markeder på Esbjerg Strand. Det er vigtigt for mig, at bidrage aktivt fremfor at kritisere en proces fra sidelinjen, og jeg glæder mig til at være med igen og høre, om der er opbakning fra esbjergenserne til de forskellige forslag og især til at høre, hvad der kommer af nye idéer for Esbjergs fremtid,” siger Sabrina Bech Røn, der netop er blevet valgt ind i Esbjerg Byråd.

De gode inputs bidrog til beslutningen om nu at arbejde videre med de to fremtidsscenarier med disse arbejdstitler: ”Levende og bæredygtig by” og en ”kulturel oplevelsesby”.

”Det er begge to virkelig spændende veje at gå for Esbjerg. Mere liv i bymidten, fuld fart på både ungdomskultur og underholdning, hvor alle kan være med, dét vil være godt for byen. Jeg er overbevist om, at det vil skabe grobund for et endnu stærkere studiemiljø, uanset hvilken fremtid vi vælger for Esbjerg. Og i sidste ende betyder, at vi på sigt kan tiltrække flere studerende til byen,” siger Erling Petersson, leder af Education Esbjerg og medlem af styregruppen.

Der bliver holdt i alt fire workshops den 25. og 26. januar 2022, hvor Esbjerg Kommune, Esbjerg Havn, Business Esbjerg og Education Esbjerg hver især er vært ved en af dem.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Forsvaret rykkede ud - Fem personer reddet ud af nødstedt coaster
Peter Willemoes
Mystisk: Dansk fregat skulle være i Østersøen - dukket op i Korsør
Patruljefartøjet Diana i Ebeltoft Vig
Russiske krigsskibe eskorteret ud af dansk farvand
Screenshot 2022-01-16 at 21.00
Se videoen: Sådan ser det ud, når trawlere møde en tsunami
Aura Seaways
Skøn video: Her anløber ny DFDS-færge sin hjemhavn

Relaterede artikler