Jon Christian Svendsen. Foto: DTU Aqua
Jon Christian Svendsen. Foto: DTU Aqua

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Esbern-Snare
Debat: Hjælper det overhovedet at have Esbern Snare i Guineabugten?
gitte henning ny
Storfisker sælger alle sine kvoter - "Jeg er træt af politisk hetz"
Her ses en almindelig næbhval
Sjælden næbhval i Kolding Fjord er med stor sandsynlighed død
MS Estonia. Foto Valitsus
I dag indledes ny Estonia-retssag: Anklaget for at forstyrre gravfreden
Foto Læsøfærgen
Læsø skal have nybygget dansk-norsk færge

Er der liv omkring olieboreplatforme i havet? Ja, i høj grad, mener mange biologer, men ingen har endnu dokumenteret betydningen for fisk og fiskeri i den danske del af Nordsøen. Det er et nyt 3-årigt projekt på DTU Aqua med særligt fokus på torsk nu sat i søen for at gøre.

På havbunden i Nordsøen står en række store stålkonstruktioner. Det er olieboreplatforme, og der er 67 af dem i dansk sektor. Nogle platforme anvendes fortsat, andre er ikke længere aktive. Men én ting har de til fælles: Om godt 30 år skal alle olieplatforme være sendt på pension, for dér udløber tilladelsen til at udvinde olie i Nordsøen.

Hvad skal der så ske med de store platforme, som vi mennesker har placeret rundt omkring på havbunden? Ifølge international lovgivning, skal ting, vi har placeret i havet, fjernes igen, når de ikke bruges længere.

Der er bare det ved det, at mange platforme har stået på havbunden siden 70’erne, og derfor er de formodentligt blevet til en integreret del af økosystemet i havet. Det skyldes, at en masse organismer – for eksempel tang og muslinger – sandsynligvis har fæstnet sig til fundamentet, og fisk er rykket ind – det som seniorforsker Jon C. Svendsen fra DTU Aqua kalder for kunstige rev. Og her tyder udenlandske undersøgelser på, at der kan være rigtig mange fisk, der holder til.

”Vi har grund til at tro, at et rigt havmiljø har udviklet sig omkring de gamle fundamenter – For eksempel har forskere for nylig dokumenteret marsvin ved fundamenterne. De udenlandske undersøgelser tyder på, at gamle fundamenter kan være særdeles produktive med høje tætheder af blandt andet fisk, men vi ved utroligt lidt om emnet i danske farvande,” siger Jon C. Svendsen.

Den manglende viden om livet omkring platformene skal et nyt 3-årigt forskningsprojekt nu råde bod på. Seniorforsker Jon C. Svendsen er DTU Aquas mand bag projektet, og sammen med ph.d.-studerende Bruno Ibanez-Erquiaga skal han undersøge og dokumentere forekomster af fisk omkring fundamenter i Nordsøen. Særligt én fisk er i forskernes søgelys.

”Torsken har det svært i Nordsøen. Bestanden er langt under, hvad den var i 1980erne. Det samme gælder torskeynglen. Den mangler mange steder. Det tyder på, at vi skal beskytte de tilbageværende levesteder, og vi ved, at torsk elsker stenrev, skibsvrag og lignende steder. De steder minder nok meget om platformfundamenterne. Derfor er der gode muligheder for, at torsk trives ved fundamenterne,” siger Jon C. Svendsen.

Forskningsprojektet vil over de kommende år dokumentere fiskene, der er ved en platform, og om områderne kan være så produktive, som udenlandske undersøgelser tyder på. Et vigtigt spørgsmål er, om man skal overveje at efterlade fundamenterne på havbunden, hvis det viser sig, at de fungerer som kunstige rev med et rigt fiskeliv fuld af ikke mindst torsk, som spiller en stor rolle økonomisk, kulturelt og historisk i Danmark.

”Det er vigtigt, at vi forstår livet ved platformene, så vi ved, hvad der går tabt, hvis vi fjerner platformfundamenterne,” siger Jon C. Svendsen.

Det er The Danish Hydrocarbon Research and Technology Centre, DHRTC, ved DTU, der financierer det 3-årige forskningsprojekt herunder ph.d.-studiet forbundet med projektet.

En reaktion

  1. Det er gammelt viden, har i min tid under arbejdet med Vagtskibene ved platformene i Nordsøen været med til at fange i 1000 vi af torsk og mørksej.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Forsvaret rykkede ud - Fem personer reddet ud af nødstedt coaster
Peter Willemoes
Mystisk: Dansk fregat skulle være i Østersøen - dukket op i Korsør
Patruljefartøjet Diana i Ebeltoft Vig
Russiske krigsskibe eskorteret ud af dansk farvand
Screenshot 2022-01-16 at 21.00
Se videoen: Sådan ser det ud, når trawlere møde en tsunami
Aura Seaways
Skøn video: Her anløber ny DFDS-færge sin hjemhavn

Relaterede artikler