Voldsom video: Undersøiske vulkanudbrud sender tsunami over Tonga

Tsunamien ved Tonga. Screenshot: Twitter / Dr. Faka’iloatonga Taumoefolau
Tsunamien ved Tonga. Screenshot: Twitter / Dr. Faka’iloatonga Taumoefolau

Et undersøisk vulkanudbrud udløste lørdag tsunamier i Stillehavet, som blandt andet er skyllet ind over Tonga. Hele 230.000 mennesker i Japan blev evakueret.

Publisert

Et undersøisk vulkanudbrud udløste lørdag tsunamier i Tonga, og advarsler om tsunamier i blandt andet New Zealand og Japan.

Al kommunikation i Tonga er blevet afbrudt, hvilket har afskåret landet fra omverdenen. I videoen herunder kan man se, hvordan massive vandmasser fra tsunamien skyllede ind over hovedstaden Nuku’alofa.

En tsunami fra vulkanudbruddet nåede søndag desuden hele vejen til den nordlige spids af New Zealand og den sydvestlige del af Japan, hvor flere både er blevet ødelagt.

De newzealandske myndigheder opfordrede henover weekenden folk til at holde sig væk fra havet og kystområderne, og i Japan blev omkring 230.000 mennesker blevet rådet til at evakuere på grund af risikoen for en tsunami.

Søndag lød meldingen fra Stillehavets Tsunami Varslings Center (PTWC), at der ikke længere er fare for flere tsunamier i Stillehavet ovenpå det undersøiske vulkanudbrud. Der er dog fortsat risiko for stærke eller usædvanlige strømme i havet.

Powered by Labrador CMS