Forsvaret rykkede ud – Fem personer reddet ud af nødstedt coaster

Fregatten Niels Juel. Arkivfoto: Iben Valery / Forsvaret
Fregatten Niels Juel.

Fem personer blev sent torsdag aften reddet ud af en norsk coaster, der var i nød 11 sømil nordvest for Gilleleje i Nordsjælland.

Publisert Sist oppdatert

To svenske og en dansk helikopter samt den danske fregat Niels Juel blev torsdag aften sendt ud til en norsk coaster i nød 11 sømil nordvest for Gilleleje. Det oplyser Forsvaret på det sociale medie Twitter.

De første meldinger gik på, at to personer var ombord på coasteren, men omkring klokken 22.45 kom meldingen, at fem personer, der alle er nordmænd, var blevet reddet og fløjet til Sverige.

Det er endnu uvist, hvad der er sket, men forud for redningsaktionen havde skibet meldt mayday, da det havde fået slagside og lå skævt i vandet.

Opdatering: Omkring klokken 01.30 natten til fredag er coasteren gået ned. 

Redningsaktion ved Gilleleje er afsluttet. 5 personer er samlet op og fløjet til Sverige. Forsvarets Maritime operationscenter håndterer det nødstedte skib, der fortsat flyder. #dkforsvar https://t.co/hR57cQaohC

Powered by Labrador CMS