Trodsede pandemien – Øgede fragt og passagerer over Øresund

Trodsede pandemien – Øgede fragt og passagerer over Øresund

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Kongeskibet Dannebrog
H.M. Dronningen besøger Aarhus Havn den 3. juni 2022
Aalborg havnefront
Havnedirektør meldte sin afgang - Nu er han hjemsendt
Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Stor dansk-amerikansk militærøvelse kommer til Bornholm
Havnen i Nuuk
Væltet gasflaske i container udløste katastrofealarm

Trodsede pandemien – Øgede fragt og passagerer over Øresund

Rederiet ForSea kan se tilbage på 2021 som et særdeles positivt år, hvor både antallet af fragttransporter og passagerer er steget.

I hele 2021 har rederiet ForSea sejlet mellem Helsingør og Helsingborg efter den normale sejlplan. I starten af året oplevede ForSea en større tilbageholdenhed på grund af coronapandemien, som kunne ses på antallet af både fodgængere, bilpassagerer og turister, men senere på året vendte udviklingen sig positivt.

Antallet af fragttransporter med lastbil er øget jævnt med 8,5 procent i forhold til 2020 og tillige med 3,5 procent i forhold til 2019 før pandemiens udbrud.

Ifølge rederiet kan det ses som en effekt af ændrede forbrugsmønstre, hvor flere handler online og mange varer skal ud til forbrugerne.

Også på passagersiden er der klar fremgang at spore hos ForSea, hvor rederiet kan konstatere en stigning på 12 procent flere passagerer i forhold til 2020.

Parallelt med coronapandemien har ForSea desuden fortsat arbejdet med at skabe en overfart og et udbud ombord med så lille et miljøaftryk som muligt. Færgen Aurora sejler på batterier, og opgraderingen af Tycho Brahes batterier afsluttes inden længe, og så viser beregninger for 2022 en forventet reduktion på 71 procent CO2-udslip i forhold til 2016.

I runde tal er der tale om en reduktion fra 37.800 tons CO2 til 11.000 tons, og de forventede reduktioner betyder, at rederiets langsigtede mål for Danmark (år 2030) og Sverige (år 2030) allerede nås i 2022!

”Sammenligner vi 2021 med 2019, som var et normal-år for os, så når vi ikke helt op på samme resultat. Dog gav sommeren og efteråret os en tiltrængt omsætning. Vi kan stort set følge samfundets udvikling i vores tal. Øgningen af fragttransporter er blandt andet et resultat af øget internethandel. Vores øgede passagertal og omsætningen ombord i 2021 (i forhold til 2020) viser, hvordan vi allesammen har fundet nye måder at leve, rejse og omgås hinanden på – trods pandemien. Vi går ud af 2021 med en god følelse og ser frem imod 2022,” siger CEO hos ForSea, Kristian Durhuus.

Fakta – Positiv stigning af trafikken Helsingør-Helsingborg i 2021

99,81% af alle planlagte overfarter i sejlplanen blev gennemført
8,5% flere fragttransporter sammenlignet med 2020 og +3,5% mod normal-året 2019
12% flere passagerer sammenlignet med 2020
13% øget omsætning i butikker ombord sammenlignet med normal-året.

The post Trodsede pandemien – Øgede fragt og passagerer over Øresund first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Dronen skal testes fra denne uge
Ny drone styrker Fiskeristyrelsens overvågning af havmiljøet
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Fregatten Niels Juhl affyrer et SM-2 missil
Se den vilde video - Sådan virker Danmarks nye missiler

Relaterede artikler