Vild video: Her lægger færge til kaj under orkan

Screenshot: Twitter / Sam Hatherley, Southern Daily Echo
Screenshot: Twitter / Sam Hatherley, Southern Daily Echo

Det var en særdeles dygtig kaptajn, der stod bag roret, da færgen MV Red Falcon i weekenden forsøgte at lægge til kaj i Southampton under stormen Nora.

Publisert

Mens Danmark slap mildt fra mødet med stormen Nora, der i weekenden ramte landet, så forholdt det sig en anelse anderledes flere andre steder i Europa, der blev tildelt vinde af orkanstyrke.

Blandt andet Storbritannien var hårdt ramt af stormen, og det fik særligt færgen MV Red Falcon at føle, da den – vel at mærke uden passagerer – forsøgte at lægge til kaj i Southampton under stormen.

Se også: Video – Containerskib taber 26 containere i Nordsøen under storm

Vild vind, store bølger og stærk strøm gav nemlig kaptajnen kamp til stregen, men på forunderligvis lykkedes det ham alligevel at bringe både færge og besætning sikkert i havn med en manøvre, der efterfølgende fik færgerederiet Red Funnel, der ejer MV Red Falcon, til at skamrose deres kaptajn.

“Vores højtuddannede kaptajn sikrede, at fartøjet var kontrolleret hele vejen igennem og lagde sikkert til kaj. Der skete ingen skade på hverken fartøjet eller kajen, hvilket vidner om hans fremragende skibshåndteringsevner,” lyder det fra driftsdirektør hos Red Funnel, Leanna Lakes, til mediet Southern Daily Echo.

Rederiet valgte i øvrigt at indstille al trafik indtil stormen havde lagt sig.

(Reupload) pic.twitter.com/oikp0c7E1z

Powered by Labrador CMS