Anker eller fiskeredskaber formentligt skyld i nedbrudt søkabel

Skibet Silja hjælper til med reparationen af søkablet. Foto: JD Contractors
Skibet Silja hjælper til med reparationen af søkablet.

Søndagens undersøgelser af den fejlramte elforbindelse mellem Bornholm og Sverige afslørede skader på kablets beskyttende kappe. Skaderne minder meget om tidligere skader på søkabler forsaget af ankre eller fiskeredskaber.

Publisert

Undersøgelser lavet på bunden af Østersøen viserer, at søkablet, som forbinder det bornholmske og svenske elsystemer, er blevet ramt af et anker eller lignende. Det oplyser Energinet i en pressemeddelelse.

Lørdag morgen klokken 6.17 blev Bornholm ramt af strømafbrydelse efter en fejl i på søkablet. Efterfølgende blev skaden udmålt til at være opstået henholdsvis 17 kilometer fra Sverige og 26 kilometer fra Bornholm.

Undersøgelserne fra havbunden lavet søndag viser, at kablet er skadet præcist på det sted, hvor kortslutningen blev målt til. Billederne viser tydelige skader i kablets beskyttende kappe. Skaden minder meget om det, som Energinet tidligere har set, når et skibsanker eller fiskeredskaber har ramt søkabler.

Det er kun et af de tre kabler, der tilsammen udgør elforbindelsen, som vurderes at være ramt, men fejlen ligger dog på 50 meters dybde, hvilket kan udfordre repararationen.

”Vi er straks gået i gang med at få kablet repareret – vi skal have den ødelagte del klippet af og indsat et reservestykke. Vi har reservedele klar, men vi kan endnu ikke sige, hvornår kablet er tilbage i drift – det afhænger blandt andet af vejrforholdene. Det skal være roligt til søs, for at vi kan trække kablet op til overfladen og foretage reparationen,” siger områdeleder i Energinet, Steffan Ladegaard Morrison.

Både i 2012 og 2017 blev Bornholm ramt af strømafbrydelse på grund af skader på søkablet forsaget af skibe. Energinet har desuden registreret afbrydelser af søkablet i 2004, 2005, 2006 og 2010.

For at minimere risikoen for flere ankerskader besluttede Energinet i 2018 at spule kablet ned i havbunden på den del af strækningen mellem Bornholm og Sverige, hvor der tidligere har været skibsskader. Det er på denne strækning, hvor kablet er spulet ned i havbunden, at lørdagens kortslutning skete.

Powered by Labrador CMS