Dansk havn donerer penge til Ukraine fra anløb af russisk fragtskib

Frederikshavn har tidligere måtte tage imod russiske skibe. Arkivfoto: Frederikshavn Havn
Frederikshavn har tidligere måtte tage imod russiske skibe.

Frederikshavn Havn har valgt at donere sine indtægter, som de har har fået i forbindelse med besøget af det russiske fragtskib Sayan Knyaz.

Publisert Sist oppdatert

Der er ingen dårlig samvittighed over at have taget imod det russiske fragtskib Sayan Knyaz i Frederikshavn, men alligevel har erhvervshavnen valgt at donere indtægterne fra anløbet til fordel for Ukraine. Det oplyser havnedirektør Mikkel Seedorff Sørensen til lokalmediet Kanal Frederikshavn.

“Vi har endnu ikke besluttet, hvem vi giver pengene til, men vi har besluttet, at pengene fra det russiske rederi skal sendes videre til hjælp i Ukraine,” siger Mikkel Seedorff Sørensen.

Debatten om russiske skibe i danske havne har i den seneste uge taget det maritime Danmark med storm, efter Rusland valgte at invadere Ukraine.

Mens havnearbejdere fra Esbjerg Havn torsdag var de første til at melde ud, at de har valgt at boycutte russiske anløb, så har Frederikshavn valgt at følge den officielle linje fra myndighederne, der endnu ikke har valgt at lukke det danske farvand for russiske skibe.

Sayan Knyaz ankom til den nordjyske havn den 16. februar, hvor det russiske fartøj skulle repareres, inden det torsdag forlod Frederikshavn og satte kursen mod Murmansk.

Powered by Labrador CMS