Ukraines største fregat sænket – Skulle ikke falde i Ruslands hænder
Den største fregat i den ukrainske flåde, Hetman Sagaidachny, er angiveligt blevet sænket af den ukrainske flåde selv, så den ikke faldt i russernes hænder.
Rusland ser ud til at have fået overtaget fra vandsiden i invasionen af nabolandet Ukraine, hvor flere havnebyer allerede er faldet under russisk kontrol, og det har angiveligt fået den ukrainske flåde til at ofre deres største fregat, Hetman Sagadachny, alene for at den ikke skulle havne i Ruslands hænder. Det rapporterer flere medier på baggrund af flere opslag på det sociale medie Twitter.
Her florerer der nemlig billeder af den halvvejs sunkne fregat, der ligger til ved havnebyen Mykolaiv i det sydlige Ukraine ud til Sortehavet – ikke langt fra byen Kherson, der allerede er under russisk besættelse.
⚡️The flagship of the Ukrainian fleet "Hetman Sagaidachny" was flooded.
"It happened on the first day of the war, February 24. The ship was incapacitated, with dismantled weapons and was in the port under repair. pic.twitter.com/oDZR4qfJSF