Ørsted vil ikke forlænge gasaftale med russiske Gazprom efter 2030

Foto: Ørsted

Når Ørsteds aftale om at købe gas fra russiske Gazprom i 2030 står til at udløbe, så bliver den ikke forlænget. Det oplyser energikoncernen i en pressemeddelelse.

Publisert

Der har længe været flere opfordringer til at energigiganten Ørsted dropper sin aftale med den russiske gasproducent Gazprom, men selvom det danske selskab hidtil har afvist, at det kan lade sig gøre, så her Ørsted mandag offentliggjort, at de ikke forlænger aftalen, når den udløber i 2030. Det skriver de i en pressemeddelelse.

“Ørsted fordømmer Ruslands invasion af Ukraine og har allerede truffet en række foranstaltninger for at stoppe samarbejdet med russiske virksomheder,” lyder det blandt andet i meddelelsen, hvor de samtidig oplyser, at de er stoppet med at købe biomasse og kul fra Rusland til selskabets kraftvarmeværker.

Ørsted har desuden også besluttet ikke at indgå nye kontrakter med russiske selskaber, ligesom de har sørget for, at ingen af deres direkte leverandører til udbygningen af vedvarende energi er russiske.

Powered by Labrador CMS