Uhyggelig video: Mand tæt på at blive sejlet over af containerskib

Screenshot: YouTube
Screenshot: YouTube

En mand måtte springe fra sin båd og svømme alt hvad han kunne for ikke at blive suget under vandet, da han pludseligt befandt sig i en jolle foran et 400 meter langt containerskib.

Publisert

Det var lige ved og næsten, men på mirakuløs vis lykkedes det søndag en mand at slippe med livet i behold fra mødet med det 400 meter lange containerskib Al-Zubara i den britiske havn Southampton.

Manden var sammen med to venne ude og sejle i to små joller, da de pludselig befandt sig midt på containerskibets rute. Mændene startede derfor deres motorer for at skynde sig væk fra det gigantiske fartøj, men her var det altså, at det gik helt galt for den ene mand.

Jollens motor ville nemlig ikke starte, og så var der ikke andet at gøre for manden end at springe i vandet og begynde at svømme væk fra skibet så hurtigt som muligt, så slipstrømmen ikke fik ham trukket ned under vandet.

I samme øjeblik sejlede en færge fra Red Funnels forbi, men her kunne de forskrækkede passagerer til al held altså se manden slippe med livet i behold.

Manden blev efterfølgende reddet op ad vandet af Southampton Harbour Master Patrol.

Powered by Labrador CMS