DanPilot beordret til at stoppe STS-operationer med russiske skibe

Arkivfoto: DanPilot

Søfartsstyrelsen har nu beordret DanPilot til at stoppe hjælp til sanktionsramte russiske tankskibe.

Publisert Sist oppdatert

Efter i flere uger at have fortsat med STS-operationer i danske farvande – og særligt i Ålbæk Bugt mellem Skagen og Frederikshavn – så har den fjerde pakke af sanktioner fra EU nu fået Søfartsstyrelsen til at beordre det statsejede lodsfirma DanPilot til at stoppe sin hjælp til de sanktionsramte russiske tankskibe. Det bekræfter pressechef hos DanPilot Anne Heinze, overfor Nordjyske.

Dermed skal DanPilot stoppe med at stille sig til rådighed ved eksempelvis STS-operationer for skibe og virksomheder, der er omfattet af EU-sanktioner indført efter Ruslands invasion af nabolandet Ukraine.

Beslutningen får dog ikke umiddelbart nogen betydning for DanPilots arbejde med at hjælpe tankskibe i transit gennem dansk farvand uagtet om det er et russisk tankskib, der sejler med russisk olie.

Det skyldes spørgsmålet om sikkerhed i danske farvande og beskyttelse af miljøet har erhvervsminister Simon Kollerup oplyst til avisen.

Powered by Labrador CMS