Det norske forsvar holder øje med russiske krigsskib

Pyotr Veliky. Foto: Det russiske militær
Pyotr Veliky.

Den norske kystvagt har i flere dage skygget det russiske krigsskib Pjotr Velikij nær Smutthavet i Norskehavet.

Publisert Sist oppdatert

Mens 30.000 NATO-soldater har indledt militærøvelsen Cold Response 22 i Norge, så har den norske kystvagt i de seneste dage holdt et nærmere øje med et russisk krigsskib nær landets kyst. Det oplyser det norske forsvar.

Det drejer sig om fartøjet Pjotr Velikij – som betyder Peter den Store – der er flagskibet for den russiske nordflåde og et af verdens største krigsskibe. Skibet sejlede ud i sidste weekend og opholder sig ganske lovligt i internationalt farvand, oplyser det norske forsvar.

“De har udført normal aktivitet i Barentshavet og Norskehavet, altså internationalt farvand. Normal aktivitet for dem er manøvrering, navigation og skydeøvelser,” siger oberstløjtnant og seniortalsmand for øvelsen Cold Response, Ivar Moen, til det norske medie Dagbladet

Denne type aktiviteter er langt fra usædvanlige, og russerne har gennemført flere øvelser, som Norge følger, ligesom Rusland gør det samme ved NATO og Norges øvelser.

Smutthavet er navnet på et 310.000 kvadratkilometer stort, internationalt havområde i Norskehavet mellem de norske, færøske og islandske økonomiske zoner samt fiskerizonen ud for Jan Mayen og fiskeribeskyttelseszonen ud for Svalbard.

Powered by Labrador CMS