Havneudvidelse i Søby Havn sendt i EU-udbud

Foto: Søby Havn

Søby Havn annoncerede onsdag sit EU-udbud til den nye havneudvidelse. Den samlede udbudssum lydet på omkring 100 millioner kroner.

Publisert

Udvidelsen af Søby Havn på Ærø tog onsdag et stort skridt nærmere målet, da projektet blev sendt i EU-udbud. Det skriver Fyens Amts Avis.

Udbudssummen for havneudvidelsen ligger på omkring 100 millioner kroner, hvoraf 75 millioner kroner kommer som et tilskud fra EU-Kommissionen og Transportministeriet, mens Ærø Kommune har bevilliget 41 millioner kroner til projektet.

Udvidelsen kommer til blandt andet at inkludere en forøgelse af havneindsejlingen fra 40 meter til omkring 100 meter. Samtidig skal molehovederne rykkes 175 meter længere væk fra land, ligesom havnen efter planen skal uddybes.

”Det er fantastisk, at vi nu når derhen, hvor maskinerne faktisk er meget tæt på at rulle ind på havnen. Nu bliver det meget konkret for os,” siger projektleder på Søby Havn, Rico Boye Jensen, til Fyns Amts Avis.

Han forventer, at en entreprenør kan udvælges i løbet af december, og at projektet vil være færdiggjort inden september 2024.

Powered by Labrador CMS