Minister åbner for at regulere bestanden af sæler

Arkivfoto: Einar Jonsson / Unsplash

Under Bornholms og Christiansøs fiskeriforenings generalforsamling i fredags lovede miljøminister Lea Wermelin (S), at hun vil arbejde for at genoptage sælregulering omkring Bornholm.

Publisert Sist oppdatert

Fiskerne i Østersøen kan måske snart se frem til at der bliver gjort noget ved den voksende sælbestand omkring Bornholm. I hvert fald lover miljøminister Lea Wermelin (S), at hun vil arbejde for at sælregulering bliver genoptaget. Det skriver TV2 Bornholm.

“Vi arbejder på højtryk med at få et grundlagt i forhold til fladfisk, så fiskerne kan få lov til at regulere (sælbestanden, red.) igen,” siger Lea Wermelin til TV2 Bornholm.

Lovningen fra ministeren blev givet under generalforsamlingen i Bornholms og Christiansøs fiskeriforening, der blev afholdt fredag aften.

Her kunne formand Thomas Thomsen berette om trange kår for erhvervet, der er under pres fra både faldende kvoter, små fiskebestande og et stigende antal sæler.

Ifølge DTU Aqua er sælbestanden i Østersøen steget fra 150 gråsæler i 2003 til nu at indeholde omkring 2500 dyr.

Powered by Labrador CMS