Indgiver ordre – Her er Maersks nye store vindindstallationsfartøj

Illustration: Maersk Supply Service
Illustration: Maersk Supply Service

Maersk Supply Service har bestilt sit første vindinstallationsfartøj hos Sembcorp Marine i Singapore. Fartøjet skal bruges af Equinor og BP på det amerikanske marked.

Publisert Sist oppdatert

A.P. Møller-Maersks datterselskab Maersk Supply Service har indgået en kontrakt med Empire Offshore Wind, et joint venture mellem Equinor og BP, om installation af de amerikanske havvindmølleparker Empire 1 og 2, og nu har selskabet også bestilt sit første store vindinstallationsfartøj. Det oplyser de i en pressemeddelelse.

“Ved at underskrive denne kontrakt med Equinor og BP er vi klar til at investere i Maersk Supply Service’s første vindinstallationsfartøj. Havvind spiller fortsat en stadig vigtigere rolle for Maersk Supply Service – både flydende vind og bundfast. Med vores arv af kompleks projektledelse og drift i barske farvande er Maersk Supply Service’s baggrund og kompetencer godt afstemt med havvindindustrien,” siger administrerende direktør i Maersk Supply Service, Steen S. Karstensen.

Maersk Supply Service oplyser, at de igennem de seneste tre år har udviklet et innovativt koncept til installation af havvindmøller ved at re-design installationsfartøjet, og nu forventes effektiviteten at blive øget med 30 procent i forhold til konventionelle jack-up-fartøjer, takket været vindinstallationsfartøjets unikke feeder-egenskaber.

“Den nye feeder-løsning udstyrer Maersk Supply Service med en metode, der sikrer en radikalt mere effektiv installation, som igen vil gøre det muligt for udviklere at frigive deres forsyningskæder hurtigere og føre til hurtigere indtægtsgenerering fra deres vindmølleparker. Alt dette vil bidrage til at bringe de udjævnede omkostninger til havvind ned. Løsningen er også mindre vejrafhængig, hvilket tillader installation året rundt,” siger Chief Commercial Officer hos Maersk Supply Service, Jonas Munch Agerskov.

Med A.P.Møller-Maersks førende position inden for grøn methanol, undersøger Maersk Supply Service og Kirby Offshore Wind at gøre det muligt for Wind Installation Vessel, slæbebåde og pramme at operere på klimaneutrale brændstoffer.

Vindinstallationsfartøjet vil blive bygget i Singapore af SembCorp Marine, med stålskæringsceremonien fastsat til fjerde kvartal af 2022.

Powered by Labrador CMS