Se videoen: Militære køretøjer, panser og materiel ankommet til Letland

Fregatten Esbern Snare eskortede det danske materiel fra Danmark til Letland. Foto: Forsvaret
Fregatten Esbern Snare eskortede det danske materiel fra Danmark til Letland.

Stribevis af militære køretøjer, panser og andet militært materiel er efter flere dages transport og sejlads nu ved at komme på plads i Letland. Her skal de bruges af den danske kampbataljon, der fra næste uge skal indgå i NATO’s tilstedeværelse i Baltikum.

Publisert

I Letland er danske militære køretøjer, panser og andet materiel i disse dage ved at indfinde sig på havnen og på det militære område i og omkring Adazi.

I Letland skal materiel og mandskab mødes i næste uge og bliver derefter indsat i NATO’s tilstedeværelse i Baltikum. Det samlede danske bidrag vil bestå af omkring 750 soldater i form af enheder af en bataljonsværdi med nødvendige støttefunktioner.

Allerede tirsdag ankom forkommandoen til NATO’s forsvarsplan til Letland, hvor de skal være med at til at gøre klar til, at hovedstyrken ankommer i næste uge.

Udsendelsen kommer efter, at Folketinget den 21. april gav regeringen sit samtykke til, at et dansk militært bidrag kan stilles til rådighed for NATOs tilstedeværelse i Baltikum.

Danmark skal bidrage til at øge troværdigheden af NATO’s artikel 5 og sende et klart signal om alliancesolidaritet. De danske styrker i Letland kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre NATO’s østlige flanke ved at afskrække trusler og om nødvendigt besvare militær aggression mod vores allierede.

At danske soldater bliver indsat i Letland er en naturlig videreførelse af det samarbejde danske og baltiske soldater har haft i de seneste års internationale missioner og træning.

Danske soldater indgår gennem både den britiskledede bataljonskampgruppe i Estland og den kommende kampbataljon med støtteenheder i Letland i en afgørende del af NATO’s tilstedeværelse i Baltikum.

Hundredvis af køretøjer og materiel fra @forsvaretdk er nu på vej til Letland på to transportskibe under eskorte af fregatten Esbern Snare. Snart følger ca. 750 danske soldater. Se video om den store operation: https://t.co/LiFTCW2l26 #dkforsvar #værdatkæmpefor #WeAreNATO #hjv pic.twitter.com/jVyhbvzncQ

Powered by Labrador CMS