Opgiver at finde dansk sømand – Nu betragtes han som omkommet

Prammen Karin Høj. Foto: Kustbevakningen
Prammen Karin Høj.

Den danske sømand, som har været savnet siden prammen Karin Høj kæntrede ud for Bornholm i december, bliver nu betragtet som omkommet.

Publisert

Københavns Politi betragter nu den danske sømand fra prammen Karin Høj, der kæntrede ud for Bornholm den 13. december 2021, som død. Det oplyser Københavns Politi til TV SYD.

Prammen Karin Høj, som tilhører Rederiet Høj A/S, kæntrede og endte med kølen i vejret, efter det blev påsejlet af containerskibet Scot Carrier mellem Sverige og Bornholm.

Dykkere fandt kort efter ulykken det ene af to besætningsmedlemmer på Karin Høj, mens det andet besætningsmedlem indtil nu har været meldt savnet. Det er denne sømand, som Københavns Politi nu betragter som omkommet.

Anklagemyndigheden er i øjeblikket ved at tage stilling til, om der skal rejses tiltale mod den britiske styrmand på Scot Carrier, som politiet formoder, var skyld i ulykken. Han er indtil videre sigtet for uagtsomt manddrab.

Powered by Labrador CMS