Hård kamp om maritime stillinger – 1.700 ansøgninger til 85 job

Arkivfoto: ForSea
Arkivfoto: ForSea

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Screenshot 2022-05-19 at 00.21
Everfuel og Aarhus Havn indgår aftale om ny brintstation
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Foto Nicholas Doherty Unsplash
Klimatopmøde på Esbjerg Havn - 10.000 vindmøller til Nordsøen

Rederiet ForSea, der sejler mellem Danmark og Sverige, har modtaget hele 1700 ansøgninger til cirka 85 servicejob ombord på deres færger. Der udover har mere end 350 lagt billet ind på job som blandt andet skibsassistenter.

Rederiet ForSea, der sejler mellem Helsingør i Danmark og Helsingborg i Sverige er en vigtig arbejdsgiver på begge sider af sundet. Det viser helt nye tal fra rederiets HR-afdeling.

Mange i personalestyrken har haft færgerne som arbejdsplads i mange, mange år, og en stor del medarbejdere startede deres arbejdsliv hos ForSea som sommerarbejdere.

Netop sommerpersonalet er i øjeblikket ved at blive rekrutteret til den kommende højsæson, og ansøgningerne strømmer ind. Hele 1700 jobhungrende sommerarbejdere dyster om de cirka 85 pladser til servicefunktioner i caféen, butikken, restauranten og terminalen.

“Vi er stolte over at kunne tilbyde det første rigtige sommerjob til mange unge i lokalområdet. Nogle bliver, og andre kommer tilbage år efter år under deres studier. Vores medarbejdere er vores rygrad, der giver alle rejsende en unik oplevelse,” siger Åsa Linde Tornée, Head of Human Resources hos ForSea.

Ud over de mange sommerjob, der i øjeblikket er under behandling, foretages der også nyansættelser til en række andre funktioner. Også her er der stor interesse, og rederiet har modtaget mere end 350 ansøgninger til stillinger som supervisor, teamledere, havnekoordinator, skibsassistenter, ubefarne skibsassistenter og kokke.

“Vi er meget stolte over vores rolle som en vigtig og værdsat arbejdsgiver i Øresundsregionen. Medarbejdertilfredsheden er høj viser vores personaleundersøgelser, og arbejdspladsen er både multikulturel og dynamisk. Vores opgave med at forbinde regionen er ikke kun gennem hyppige ture over sundet, men også gennem alle de mange forskellige job, vi tilbyder,” siger administrerende direktør i ForSea, Kristian Durhuus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Stor dansk-amerikansk militærøvelse kommer til Bornholm
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Dronen skal testes fra denne uge
Ny drone styrker Fiskeristyrelsens overvågning af havmiljøet
Screenshot 2022-05-14 at 17.03
Voldsom video: Yacht i flammer i kendt nationalpark

Relaterede artikler