Tiltalen er klar – Formodet pirat har forvoldt fare for danske soldater

Esbern Snare. Foto: Forsvaret
Esbern Snare. Foto: Forsvaret

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Screenshot 2022-05-19 at 00.21
Everfuel og Aarhus Havn indgår aftale om ny brintstation
Foto Nicholas Doherty Unsplash
Klimatopmøde på Esbjerg Havn - 10.000 vindmøller til Nordsøen

Formodet pirat fra Nigeria tiltales for at have udsat danske soldaters liv for fare i Guineabugten.

Den 39-årige mand fra Nigeria, der siden november har været tilbageholdt efter sammenstødet med den danske fregat Esbern Snare i Guineabugten, er tiltalt for at have udsat danske soldaters liv for fare. Det oplyser National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.

”Vi har foretaget en grundig vurdering af efterforskningsmaterialet, og på den baggrund mener vi, at der er grundlag for at tiltale den 39-årige for fareforvoldelse, altså for at have forvoldt fare for danske soldaters liv og førlighed,” siger chefanklager i NSK, Per Fiig.

Esbern Snare endte den 24. november sidste år i ildkamp med en gruppe pirater, som angreb den danske fregats helikopter i internationalt farvand i Guineabugten. Den 39-årige mand og tre andre formodede pirater blev i forbindelse med episoden tilbageholdt og varetægtsfængslet in absentia ombord på fregatten Esbern Snare.

Den 39-årige blev på fregatten behandlet for skader og blev efterfølgende indlagt på et hospital i Ghana.

Læs også: Esbern Snare dræber fire pirater og sænker skib

Den 6. januar 2022 blev han transporteret til Danmark med henblik på strafforfølgning. De tre øvrige formodede pirater fik efter pålæg fra den daværende justitsminister af 5. januar 2022 et tiltalefrafald og blev derefter løsladt i nærområdet.

Den 39-årige mand blev fremstillet i grundlovsforhør i Københavns Byret 7. januar 2022 og har været varetægtsfængslet siden.

Han er nu tiltalt for at overtræde straffelovens §252, og med anklageskriftet nedlægger anklagemyndigheden påstand om frihedsstraf og udvisning.

Straffelovens §252, stk. 1, lyder:

“Med fængsel indtil 8 år straffes den, der for vindings skyld, af grov kådhed eller på lignende hensynsløs måde volder nærliggende fare for nogens liv eller førlighed.”

Sagen føres i et samarbejde mellem National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) og Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet (SSK), og den er endnu ikke berammet ved retten.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Stor dansk-amerikansk militærøvelse kommer til Bornholm
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Dronen skal testes fra denne uge
Ny drone styrker Fiskeristyrelsens overvågning af havmiljøet
Screenshot 2022-05-14 at 17.03
Voldsom video: Yacht i flammer i kendt nationalpark

Relaterede artikler