Kan havvindmøllefundamenter kan gøres til levesteder for koraller?

Visuel fortolkning af korallers fremtidige vækstmuligheder på havvindmøllefundamenter. Billedet er ikke en videnskabelig illustration af korallernes mulige omfang, art eller størrelse. Illustration: Ørsted
Visuel fortolkning af korallers fremtidige vækstmuligheder på havvindmøllefundamenter. Billedet er ikke en videnskabelig illustration af korallernes mulige omfang, art eller størrelse. Illustration: Ørsted

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Ny drone styrker Søværnets overvågning af havmiljøet
Screenshot 2022-05-19 at 00.21
Everfuel og Aarhus Havn indgår aftale om ny brintstation
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Arkivfoto ForSea
Vild udvikling - ForSea står til at nå 70 procent CO2-reduktion i år

Ørsted vil forsøge at dyrke koraller på havvindmøllefundamenter for at undersøge, om det kan bidrage til at redde verdens koralrev. Til sommer afprøver selskabet konceptet i Taiwans tropiske farvande sammen med lokale partnere.

Ifølge FN’s miljøprogram er verdens koralrev hjemsted for cirka 32 procent af havets planter, dyr og andre arter og er direkte eller indirekte til gavn for 1 milliard mennesker verden over. Men den globale opvarmning medfører stigende temperaturer i havoverfladen, som kan forårsage koralblegning. Og det udgør en trussel mod tropiske koralrevs økosystemer og forværrer dermed den globale biodiversitetskrise.

Klimaforandringerne er en af hovedårsagerne til tab af biodiversitet, og en betydelig udbygning af havvind er afgørende for at håndtere disse tætforbundne kriser. Regeringer rundt om i verden planlægger en omfattende udbygning af den grønne energiinfrastruktur til havs, og hvis det gøres rigtigt, mener Ørsted, at udbygningen af havvind, som er nødvendig for at bekæmpe klimaforandringerne, også kan integrere løsninger, der understøtter og øger biodiversiteten i havet.

Derfor har verdens mest bæredygtige energiselskab sat et mål om, at alle nye grønne udviklingsprojekter, der idriftsættes, skal have en netto-positiv indvirkning på biodiversiteten senest i 2030.

Ud over sin indsats for at efterlade naturen i bedre stand end tidligere er Ørsted, som er verdens førende udvikler af havvind, også i gang med at udforske nye innovative måder at beskytte og øge biodiversiteten på. ReCoral by ØrstedTM er ét eksempel på, hvordan selskabet forsøger at gøre dette. Formålet med projektet er at implementere en ikke-invasiv tilgang til indsamling af overskydende koralæg, som skylles op på land, og dyrke sunde koralkolonier på fundamenterne i nærliggende havvindmølleparker.

Høje overfladetemperaturer på lavt vand kan medføre koralblegning. I vandet omkring havvindmølleparker, som ligger længere ude på havet, er temperaturerne mere stabile, da vertikal opblanding af vandsøjlen forhindrer ekstreme temperaturstigninger.

Den innovative idé bag ReCoral er, at de relativt stabile vandtemperaturer i områderne omkring havvindmølleparker vil nedsætte risikoen for koralblegning og gøre det muligt for sunde koraller at vokse på vindmøllefundamenter. Korallerne vil blive dyrket tæt på havoverfladen for at sikre, at de får tilstrækkeligt sollys.

I 2020 gik havbiologer og specialister i Ørsted sammen med koraleksperter fra den private sektor og den akademiske verden om at modne og teste konceptet. I 2021 dyrkede ReCoral-teamet for første gang unge koraller på undersøiske stål- og betonsubstrater på et testanlæg ved en havnekaj.

I juni i år går man i gang med at afprøve konceptet i åbent farvand på fire forskellige vindmøllefundamenter ved Greater Changhua-havvindmølleparkerne i Taiwan.

“Hvis vi skal sætte en stopper for klimaforandringerne og skabe en bæredygtig fremtid for kloden, dens økosystemer og mennesker, skal vi sætte fart på den grønne omstilling. Regeringer rundt om i verden forbereder en markant udbygning af havvind, og jeg er sikker på, at hvis det gøres rigtigt, kan udbygningen af havvind understøtte og øge biodiversiteten i havene.” Han fortsætter: “Hvis vi lykkes med ReCoral, og konceptet viser sig at være skalerbart, kan dette innovative tiltag fra Ørsteds side få en betydelig positiv indvirkning på biodiversiteten i havene,” siger koncernchef og administrerende direktør i Ørsted, Mads Nipper.

Ørsted samarbejder med Penghu Marine Biology Research Center i Taiwan, og de har sammen udviklet en ikke-invasiv metode til dyrkning af koraller, reagensglasbefrugtning, transport og vedhæftning af larver på vindmøllefundamenter. Frem for at fjerne noget fra eksisterende koraløkosystemer består den ikke-invasive ReCoral-metode i at indsamle overskydende klumper af koralæg, der bliver skyllet op på land, og som ellers ikke ville overleve.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Fregatten Niels Juel Foto Iben Valery : Forsvaret
Stor dansk-amerikansk militærøvelse kommer til Bornholm
Kinesisk flag. Kina
Video: Kinesisk spionskib opdaget ved hemmelig flådebase
Dronen skal testes fra denne uge
Ny drone styrker Fiskeristyrelsens overvågning af havmiljøet
Screenshot 2022-05-14 at 17.03
Voldsom video: Yacht i flammer i kendt nationalpark

Relaterede artikler