Stor dansk-amerikansk militærøvelse kommer til Bornholm

Fregatten Niels Juel. Arkivfoto: Iben Valery / Forsvaret
Fregatten Niels Juel. Arkivfoto: Iben Valery / Forsvaret

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Politikutterne til salg
Ordensmagten sælger ud - Køb en grønlandsk politikutter
Efter forundersøgelse: Virksomhed dropper PtX-projekt i Aabenraa
Efter forundersøgelse: Virksomhed dropper PtX-projekt i Aabenraa

Danmark træner sammen med den amerikanske hær, når Defender-Europe 22-øvelsen kommer til Bornholm for en kort bemærkning senere på måneden.

En fregat, to F-16 og en kampbataljon – det er nogle af de danske kapaciteter der indgår, når US Army Europe og Forsvaret gennemfører øvelse på Bornholm den 24. maj. Øvelsen i Danmark er en del af den amerikanskledede Defender-Europe 22, som gennemføres i ni europæiske lande.

Formålet med øvelsen på Bornholm er at træne den fælles dansk-amerikanske planlægning og gennemførelse af en såkaldt HIRAIN. Navnet dækker over en særlig disciplin, hvor våbensystemet HIMARS flyves ind med et C-17 transportfly, køres ud af flyet og affyres, hvorefter flyet igen forlader Bornholm. Der er kun tale om en simuleret affyring, hvor der ikke skydes. Det er især samspillet med de støttende danske kapaciteter, der vil være i fokus før og under øvelsen.

Selve HIRAIN-øvelsen vil foregå i Rønne Lufthavn, mens danske kapaciteter fra alle tre værn samt Hjemmeværnet/Marinehjemmeværnet samtidig yder operativ støtte. Det betyder blandt andet, at bornholmerne over et par dage vil se øget militær tilstedeværelse, når en kampbataljon fra Den Kongelige Livgarde træner flytning af styrker til Bornholm for at forstærke øen militært. To af Flyvevåbnets F-16 vil eskortere det store amerikanske transportfly helt ind til landing i Rønne, og i farvandet ud for Bornholm ligger fregatten Niels Juel klar til at træne måludpegning og forsvar af luftrummet over øen i tæt samarbejde med Air Control Wing i Karup.

Se de vilde billeder: Forsvaret testaffyrer SM-2-missil fra Niels Juel

Øvelsen har været under planlægning i mere end et år, og den er ikke udtryk for, at der er en øget militær trussel mod Bornholm eller resten af Danmark – ligesom den heller ikke har sammenhæng til den nuværende sikkerhedspolitiske situation. Den nuværende situation har dog bekræftet nødvendigheden af en stærk og sammenhængende alliance, hvorfor det ifølge Forsvaret er vigtigt, at Danmark og USA træner sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Screenshot 2023-05-31 at 19.06
FiskerBladet - Nyt magasin er på gaden
Foto Fiskeristyrelsen
Fiskerikontrollen konfiskerer over 400 ulovligt fangede torsk
Fiskekasser på Thyborøn Fiskeauktion
Bekræftet: Fiskekasserne står, hvor de plejer
Tobis
Straksregulering: Ændring af vilkår for tobisfiskeri
Blaa-blink_foto-Rigspolitiet-768x512-1
Vestjysk fisker meldt savnet - Redningshold opgiver at finde ham

Relaterede artikler