Stor grønlandsk havn præsenterer overskud trods vanskeligheder

Havnen i Nuuk kom godt ud af 2021. Foto: Sikuki Nuuk Harbour A/S
Havnen i Nuuk kom godt ud af 2021.

Havnen i den grønlandske hovedstad Nuuk – Sikuki Nuuk Harbour A/S, som den retteligt hedder – kom ud af 2021 med et overskud på 12,7 millioner kroner efter skat.

Publisert Sist oppdatert

Trods udfordringer på grund af covid-19 og deraf manglende indtægter fra krydstogtskibe, så kunne Sikuki Nuuk Harbour A/S præsentere økonomist fremgang i 2021. Det oplyser havnen i en pressemeddelelse.

Resultatet for 2021, som blev godkendte på havnens generalforsamling tidligere i maj, lød på et overskud på 16,2 millioner kroner før skat og 12,7 millioner kroner efter skat. I 2020 var resultat et overskud på 11,7 millioner kroner før skat og 8,6 millioner kroner efter skat, hvorfor bestyrelsen betegner resultatet som tilfredsstillende.

Indtægtstabet fra krydstogtindustrien er i det forgangne år ifølge havnen blevet mere end opvejet af øgede aktivitet på andre områder, herunder oplægning af skibe i vinterperioden og ikke mindst øgede indtægter fra varetakster fra containere, trawlere og bulk.

Omkostningssiden har i 2021 været præget af vedligehold og forbedring af lysforhold samt asfaltering af vejforbindelsen til Fyrø / Qeqertaq Avalleq. Også i 2021 har forberedelse af voldgift om den forsinkede aflevering af havneudvidelsen tilbage i 2017 præget omkostningssiden, men her nåede parterne i 2021 til enighed om et forlig i tvisten, så den anmeldte voldgiftssag kunne aflyses.

Det har den store betydning, at Sikuki Nuuk Harbour nu kan fokusere på videreudvikling af havnen i Nuuk og har kunnet påbegynde udarbejdelse af projektforslag til en videreudvikling af Fyrø / Qeqertaq Avalleq.

På generalforsamlingen blev Steen Montgomery-Andersen desuden valgt som formand for bestyrelsen, og der blev sagt velkommen til Ujarak Rosing Petersen, der afløser Lars Karlsson, som udtræder af bestyrelsen.

Grønlands Selvstyre, bestyrelse og medarbejdere takkede Lars Karlsson for et velfungerende og tæt samarbejde igennem de næsten 9 år, hvor Lars Karlsson har siddet som formand på den rejse, som Sikuki Nuuk Harbour har været igennem.

Af større milepæle for selskabet i de 9 år Lars Karlsson har siddet som formand kan nævnes forløbet omkring projektering, licitation, finansiering og etablering af den nye moderne havn og containerterminal, som i dag er lejet ud til RAL, omdannelsen til kommerciel havnedrift med brugerbetaling samt afhjælpning af vedligeholdelsesefterslæbet i Nuuk Havn.

Powered by Labrador CMS