Ny mand i spidsen for Kattegatkomitéen

Ny mand i spidsen for Kattegatkomitéen

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Tengyart Unsplash
Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Foto Blue Water Shipping
Kom med til kæmpe jubilæumsfest, når Blue Water fylder 50
Revlehaj
Dramatisk video: Sensationel hajfødsel i Kattegatcentret
Tilbageholdt – Hul i skroget på krydstogtskib aflyser rejse til Grønland
Tilbageholdt – Hul i skroget på krydstogtskib aflyser rejse til Grønland

Ny mand i spidsen for Kattegatkomitéen

Michael Svane bliver formand for Kattegatkomitéen og afløser dermed regionsrådsformand Anders Kühnau (S). Anders Kühnau bliver i komitéens formandskab, der desuden udvides med branchedirektør i DI Transport, Karsten Lauritzen.

Mens Danmark venter på den kommende forundersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, træder en ny mand nu i spidsen for Kattegatkomitéen, der arbejder for at gøre forbindelsen til virkelighed.

Michael Svane, som indtil 1. januar 2022 var branchedirektør i DI Transport, afløser regionsrådsformand Anders Kühnau på posten. Anders Kühnau fortsætter som en del af formandskabet.

Samtidig får komitéens formandskab et nyt medlem, Karsten Lauritzen, som er ny branchedirektør i DI Transport.

“Det er med glæde, at jeg giver stafetten som formand for Kattegatkomitéen videre til Michael Svane. Han har været medlem af formandskabet siden efteråret 2019. Jeg har været glad for mine tre år som formand, men vi går nu ind i en ny fase, når forundersøgelsen bliver offentliggjort om forhåbentlig ikke så længe. Derfor er det oplagt med et skifte nu,” siger Anders Kühnau.

Michael Svane slår fast, at han vil fortsætte den linje, Kattegatkomitéen har stået for hidtil.

“Jeg er en engageret fortaler for en fast Kattegatforbindelse. Den bliver en vigtig del af vores fremtidige infrastruktur og vil være med til at binde landet sammen på en hel ny måde. Samtidig er det vigtigt at understrege, at vi ønsker en bred og nuanceret debat om forbindelsen, hvor alle forhold omkring anlæg, miljø, natur og klima indgår. Kattegatkomitéen har et meget vigtigt arbejde i den forbindelse, som jeg glæder mig til at stå i spidsen for. Jeg ser også frem til en god og ligefrem dialog med modstandere og skeptikere. Vi skal ikke haste en beslutning igennem,” siger Michael Svane.

Karsten Lauritzen har siden 1. februar 2022 været branchedirektør i DI Transport og indtræder nu i Kattegatkomitéens formandskab.

“Hver gang vi har fået en fast forbindelse, er der blevet skabt en ny dynamik – til glæde for erhvervslivet og borgerne. Det kommer også til at ske med Kattegatforbindelsen. Den vil gøre det muligt for virksomhederne at tiltrække arbejdskraft fra et meget større område. Og der vil blive sparet både tid og kræfter på transport af varer mellem landsdelene,” siger Karsten Lauritzen.

Karsten Lauritzen er opmærksom på, at der er mange, som er bekymrede for en fast for-bindelse over Kattegat. Derfor opfordrer han alle parter til at lytte til hinanden. Det er også afgørende at tage rimelige hensyn og bruge de teknologiske fremskridt, når man planlægger forbindelsen.

Kattegatkomitéen blev etableret i 2008 og er en sammenslutning af politikere og interesser i blandt andet det private erhvervsliv, organisationer og vidensinstitutioner, der alle arbejder for en beslutning om anlæg af en fast Kattegatforbindelse til højhastighedstog og biler over Kattegat mellem Jylland og Sjælland.

The post Ny mand i spidsen for Kattegatkomitéen first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Revlehaj
Dramatisk video: Sensationel hajfødsel i Kattegatcentret
Foto Tengyart Unsplash
Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion
Foto Blue Water Shipping
Kom med til kæmpe jubilæumsfest, når Blue Water fylder 50
Stort olieudslip truer – FN arbejder på redningsoperation med dansk støtte
Stort olieudslip truer – FN arbejder på redningsoperation med dansk støtte
Foto ROMU
Levende kulturarv: Efter to års pause samles fjordens træskibe igen

Relaterede artikler