Fed video: Kom helt tæt på de danske fregatters missiløvelse

Missilaffyring under øvelsen Mjølner i Norge. Foto: Henning Jespersen-Skree / Forsvaret
Missilaffyring under øvelsen Mjølner i Norge.

Danske krigsskibe har i midten af maj deltaget i en af de mest avancerede maritime øvelser, hvor en international flådestyrke affyrer missiler og kanoner 500 km nord for Polarcirklen.

Publisert Sist oppdatert

Øvelsen Operation Mjølner, som denne gang foregik under dansk ledelse, træner NATO-landes krigsskibe i anvendelsen af skibenes missiler og kanoner i maritime operationer.

Sammen med krigsskibe fra Belgien, Holland, Norge og Tyskland trænede de danske fregatter Niels Juel og Absalon i at opbygge det maritime situationsbillede af hav- og kystområde, i at reagere på forskellige trusler på overfladen og i luften og i at koordinere over for fjendtlige skibe, fly og missiler. Øvelsen blev afholdt ud for Norge nord for Polarcirklen.

For at skabe en realistisk ramme for besætningerne og våbensystemerne sendte man små hurtiggående måldroner i luften, som fregatternes besætninger med deres sensorer og radarer først skulle opdage, og som missiler og kanoner så derefter skulle nedskyde. Alt sammen i koordination med de øvrige krigsskibe og fly. Målet med træningen var at alle dele af samarbejdet ombord på det enkelte skib og mellem skibene fra de forskellige lande virkede. Samtidig blev det kontrolleret, at alle dele af de tekniske systemer ombord virkede, og at selve missilerne og de øvrige våbensystemer virkede.

I alt otte skibe og 1.000 mennesker fra Danmark, Norge, Holland, Belgien og Tyskland medvirkede.

Powered by Labrador CMS