Ny undersøgelse: 9 ud af 10 danskere er bekymrede for havets tilstand

Arkivfoto
Arkivfoto

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Tengyart Unsplash
Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion
Tidligere DF-formand scorer kassen som havnechef i Aalborg
Tidligere DF-formand scorer kassen som havnechef i Aalborg
Foto- Wavy Wonders
Danskere vil lave international forretning på tangchips
Se billederne: Norwegian Cruise Line fejrer endnu en Prima Class-søsætning
Se billederne: Norwegian Cruise Line fejrer endnu en Prima Class-søsætning
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib

Et markant flertal af danskerne bekymrer sig om menneskets påvirkning på havnaturen og mener, vi i Danmark gør for lidt for at værne om den blå biodiversitet. Det viser en ny Megafon-undersøgelse for WWF Verdensnaturfonden.

89 procent af danskerne er bekymrede for naturens tilstand i havet. Det viser en undersøgelse, som analyseinstituttet Megafon har foretaget på vegne af WWF Verdensnaturfonden, og som er støttet af Aage V. Jensen Naturfond.

56 procent af de adspurgte svarer, at de er helt enige i, at de bekymrer sig for, at vi mennesker forringer havnaturen i en grad, så det går ud over dyre- og planteliv under vandet. 33 procent svarer, at de er overvejende enige i samme udsagn. Kun tre procent er helt uenige eller overvejende uenige.

Bekymringen for havets natur er da heller ikke ubegrundet, lyder det fra generalsekretær i WWF Verdensnaturfonden Bo Øksnebjerg.

”Danskerne bekymrer sig om havet, og det har de god grund til. Undersøgelsen vidner samtidig om, at danskerne nærer en stor kærlighed til havet. Med kærligheden følger også en vilje til at forandre og handle, og det er lige præcis det, vi har brug for, hvis vi fortsat skal nyde godt af al vores fantastiske blå natur, som desværre har det historisk dårligt,” siger Bo Øksnebjerg.

Syv ud af otte såkaldt prioriterede naturtyper i havet er i ”stærkt ugunstig tilstand”, og en række fiskebestande er gået massivt tilbage. For eksempel er der i dag 90 procent færre torsk i Kattegat end i 1990, mens ålen er kritisk truet og i stor risiko for helt at forsvinde.

Havet og dets økosystemer har med andre ord brug for markant mere og bedre beskyttelse. Ifølge Megafon-undersøgelsen svarer 62 procent af de adspurgte, at vi i Danmark gør for lidt for at passe på vores havnatur, så vi også i fremtiden kan opleve store dyr i havet, eksempelvis marsvin og sæler.

Samtidig bakker mere end to ud af tre danskere op om WWF Verdensnaturfondens forslag om henholdsvis at beskytte 30 procent af naturen under vandet og begrænse naturskadeligt bundtrawl i de danske farvande.

”Danskerne har helt ret i, at Danmark har gjort og gør for lidt for at beskytte havets økosystemer. Derfor er det også glædeligt, at så mange danskere samtidig bakker op om de tiltag, der kan gøre en reel forskel for biodiversiteten til havs. Men vi kan alle sammen gøre noget for at passe bedre på vores farvande ved for eksempel at spise bæredygtigt fanget fisk, smide vores skrald i skraldespanden og melde sig til vores havkorps,” siger Bo Øksnebjerg.

Havkorpset er for alle og er danskernes mulighed for med personlige historier, billeder og film at hjælpe WWF Verdensnaturfonden med at dokumentere havets tilstand. Den kendte youtuber og influencer Rasmus Brohave er med til at rekruttere danskerne til havkorpset.

Megafon-undersøgelsen er første led i projektet ’Havet Kalder’, som WWF Verdensnaturfonden står bag. Med støtte fra Aage V. Jensen Naturfond vil natur- og miljøorganisationen de kommende to år se på tilbagegangen i den marine biodiversitet i Danmark, udbrede kendskabet til den tabte havnatur og konsekvenserne heraf for os mennesker såvel som for havets natur samt sætte fokus på, hvordan vi alle kan bidrage til at få den tilbage igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Populære denne uge

Revlehaj
Dramatisk video: Sensationel hajfødsel i Kattegatcentret
Foto Tengyart Unsplash
Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion
Foto Blue Water Shipping
Kom med til kæmpe jubilæumsfest, når Blue Water fylder 50
Stort olieudslip truer – FN arbejder på redningsoperation med dansk støtte
Stort olieudslip truer – FN arbejder på redningsoperation med dansk støtte
Foto ROMU
Levende kulturarv: Efter to års pause samles fjordens træskibe igen

Relaterede artikler