Se de smukke billeder – Verdens største jack-up ankommet til Grenaa

Maersk Invincible. Foto: Maersk Drilling / LinkedIn
Maersk Invincible.

Grenaa Havn har i de kommende tre måneder besøg af verdens største borerig Maersk Invincible, der skal have foretaget sit syn.

Publisert Sist oppdatert

Verdens største borerig, Maersk Invincible, har lagt vejen forbi Grenaa Havn, hvor det 207 meter høje fartøj i løbet af de kommende tre måneder skal have foretaget sit fem-års eftersyn.

Havnen har tre gange før haft besøg af borerigge fra Maersk Drilling, men alligevel er det en anelse anderledes med Maersk Invincible.

“Vores mobile landstrømsanlæg er gjort klar. Det bliver lidt anderledes med Invincible, og det bliver det, fordi det er første gang, at der skal udføres et femårs-tjek på en borerig her i havnen. Det betyder, at Maersk Drilling lejer en af vores haller til udstyr, og man lejer også et udendørs område. Samtidig regner vi med, at der bliver flere opgaver til vores kraner, da meget udstyr skal løftes af og på boreriggen,” siger havnedirektør på Grenaa Havn, Henrik Carstensen, til Randers Amtsavis.

Efter Maersk Invincibles besøg i Grena, så går turen tilbage til Norge, hvor den er på kontrakt med Aker BP. I Iver Aasen Feltet skal riggen bore tre brønde.

Maersk Invincible.
Maersk Invincible.
Powered by Labrador CMS