CCS-aftale kickstarter grønt væksteventyr i Nordsøen

CCS-aftale kickstarter grønt væksteventyr i Nordsøen

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Hvide Sande Shipyard 4
Smukke billeder: Her flytter Fiskeristyrelsens nybygning kajplads
Foto Statens Naturhistoriske Museum 4
Jubilæum for Galathea 2 - Den største opdagelse i 100 år
Unger af den europæiske ål kaldes glasål
Kæmpe fangst - Europol anholder 49 personer for smugling af ål
Havbund
Mere liv under havets overflade: Nye stenrev i Lillebælt, Kattegat, og Øresund
Foto Twitter 2
Voldsom video - Her eksploderer skib og dræber 13 personer

CCS-aftale kickstarter grønt væksteventyr i Nordsøen

Politisk aftale om rammerne for udbud af tilladelser til at lagre CO2 i Danmarks undergrund giver staten medejerskab og skal sætte gang i markedet.

Partierne Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Alternativet er enige med regeringen om, at staten skal have et medejerskab af tilladelserne til CO2-lagring på 20 procent via Nordsøfonden. I første omgang åbnes der for lagringen i Nordsøen, blandt andet i tidligere olie- og gasboringer.

”I årtier har Danmark tjent på at trække olie og gas op af Nordsøen, men nu har vi aftalt rammerne for, hvordan vi på sigt kan tjene på at pumpe CO2 ned i samme undergrund. Olieeventyret kan blive til et klimaeventyr. Det er nødvendigt, at CO2 skal indfanges og lagres for at holde temperaturstigningen nede, og vi forventer en efterspørgsel efter CO2-lagre i hele Nordeuropa. Denne aftale kan både styrke et nyt grønt erhverv og på sigt Danmarks økonomi,” siger klimaminister Dan Jørgensen.

Se videoen: Hvad er CO2-lagring og hvordan foregår det?

Med medejerskabet fjerner staten en del af risikoen fra de private selskaber. Det skal hjælpe en ny erhvervssektor i gang. Samtidig får staten del i overskuddet, hvis CO2-lagring bliver en god forretning. Med både Danmarks og andre europæiske landes klimamål og en voksende indsats for at fange og lagre CO2, kan den danske undergrund, hvor der er god plads til lagring, komme i spil.

Aftaleparterne er enige om, at CO2-lagring skal beskattes efter de almindelige skatteregler. Efter det første udbud af lagringstilladelser i Nordsøen i 2023, samles parterne igen for at evaluere statens deltagelse frem mod næste udbud af lagringstilladelser.

Der blev med klimaaftalen for Energi og Industri i 2020 afsat i alt 16 mia. kr. i en støttepulje til fangst, lagring og anvendelse af CO2, og vilkårene for lagring i dansk undergrund skal være klar til de første, som gør brug af puljen.

Fakta:

  • Staten skal have et medejerskab til kommende lagringslicenser i Nordsøen på 20 procent.
  • Det varetages af Nordsøfonden, som har lignende erfaring fra olie- og gas-licenser
  • CCS-overskud beskattes som andre erhverv
  • CO2-lagring i dansk undergrund kan ske fra 2025

The post CCS-aftale kickstarter grønt væksteventyr i Nordsøen first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Unger af den europæiske ål kaldes glasål
Kæmpe fangst - Europol anholder 49 personer for smugling af ål
Povl-Anker-768x489
Dagligvarer kunne ikke komme til Bornholm - Afvist af rederi
Foto Hvide Sande Shipyard 4
Smukke billeder: Her flytter Fiskeristyrelsens nybygning kajplads
Foto Twitter 2
Voldsom video - Her eksploderer skib og dræber 13 personer
Foto Facebook Thyborøn Stevedore AS 1
Skønne billeder: Thyborøn Stevedore laster 955 tons fiskefoder

Relaterede artikler