Vigtigt skridt i arbejdet for PtX-produktion på Bornholm

Vigtigt skridt i arbejdet for PtX-produktion på Bornholm

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Tengyart Unsplash
Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion
Foto Blue Water Shipping
Kom med til kæmpe jubilæumsfest, når Blue Water fylder 50
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Politi finder 700 kilo kokain på Maersk-containerskib
Tilbageholdt – Hul i skroget på krydstogtskib aflyser rejse til Grønland
Tilbageholdt – Hul i skroget på krydstogtskib aflyser rejse til Grønland
Revlehaj
Dramatisk video: Sensationel hajfødsel i Kattegatcentret

Vigtigt skridt i arbejdet for PtX-produktion på Bornholm

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har valgt at støtte en undersøgelse af Power-to-X-produktion af grønne brændstoffer på Bornholm.

I det kommende år skal et projekt støttet med REACT-EU midler fra Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse undersøge muligheden for at bruge vedvarende energi fra den kommende Energiø i Østersøen, der kommer til at ligge tæt på Bornholm, til at lave lokal Power-to-X-produktion af grønne brændstoffer på Bornholm.

Undersøgelsen bliver ledet af Rønne Havn A/S og vil have en række lokale og nationale partnere med i kredsen – her i blandt Ørsted, Skovgaard Energy, Topsoe, Danfoss Drives, Rambøll, DTU Management, DTU Wind and Energy Systems, Bornholms Energi & Forsyning, Bornholms Regionskommune (BRK) og Gate 21.

Parterne skal som udgangspunkt undersøge en række aspekter af Power-to-X-produktion lige fra fremstilling og økonomi til muligheder for tilkobling af elsystem og fjernvarmeanlæg på Bornholm og på tværs af Østersøen.

Produktion af grønne Power-to-X-brændstoffer er en helt ny type af industri, som der ikke tidligere har været på Bornholm. Derfor vil en del af projektet også undersøge, hvor på øen et anlæg og lager ville kunne placeres.

For et år siden igangsatte Rønne Havn A/S konsortiet Bornholm Bunker Hub sammen med otte internationale partnere – her i blandt Ørsted, Topsoe og Molslinjen. Konsortiet arbejder for at gøre Bornholm til en grøn tankstation af grønne brændstoffer til skibe, der sejler i Østersøen.

Power-to-X-undersøgelsen er en naturlig forlængelse af arbejdet med Bornholm Bunker Hub, og den vil derfor undersøge, hvor store mængder af grønt brændstof, der vil kunne afsættes på Bornholm, samt om nogle af brændstofferne kan afsættes til tung landtransport og industrien på øen.

Power-to-X-undersøgelsen forventes gennemført i løbet af et år og vil munde ud i en business case.

Undersøgelsen er en opfølgning på Vækstteam Bornholms anbefalinger fra foråret 2021, som blandt andet anbefalede at Bornholm skulle være Østersøens grønne transporthub og projektet gennemføres som en del af erhvervsfyrtårnet, der skal gøre Bornholm til Østersøens centrum for grøn energi.

The post Vigtigt skridt i arbejdet for PtX-produktion på Bornholm first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Revlehaj
Dramatisk video: Sensationel hajfødsel i Kattegatcentret
Foto Tengyart Unsplash
Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion
Foto Blue Water Shipping
Kom med til kæmpe jubilæumsfest, når Blue Water fylder 50
Stort olieudslip truer – FN arbejder på redningsoperation med dansk støtte
Stort olieudslip truer – FN arbejder på redningsoperation med dansk støtte
Foto ROMU
Levende kulturarv: Efter to års pause samles fjordens træskibe igen

Relaterede artikler