Jubilæum for Galathea 2 – Den største opdagelse i 100 år

Ekspeditionen fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnes for en af de vigtigste opdagelser i 100 år. Foto: Statens Naturhistoriske Museum
Ekspeditionen fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnes for en af de vigtigste opdagelser i 100 år.

I dag den 29. juni er det 70 år siden, at den naturvidenskabelige ekspedition Galathea 2 vendte hjem til København og blev modtaget i triumf. Med sig i lasten havde skibet banebrydende ny viden om naturens verden.

Publisert Sist oppdatert

Der har været tre Galathea-ekspeditioner, og den mest berømte af dem er er Galathea 2. Den 29. juni 1952 vendte ekspeditionen hjem med banebrydende fund i lasten. En stor del af dem findes i dag i samlingerne på Statens Naturhistoriske Museum.

Ekspeditions leder, zoologen dr. Anton Frederik Bruun, var drevet af at undersøge de dybeste dele af verdenshavene, for at finde ud af, om der faktisk fandtes monsteragtige skabninger som søslanger. Han brugte fangsten af en kæmpe åle-larve fra Dana-ekspeditionen 1928-30 til at overbevise sponsorerne om at støtte ekspeditionen, for hvis larven var på 184 cm, hvor stor var den voksne så ikke?

Ruten rundede Afrikas sydligste spids og satte så kurs mod Indien. Det var dog først, da Galathea nåede til Filippinergraven øst for Filippinerne, at besætningen på cirka 100 mand gjorde ekspeditionens største fund: på 10.105 meters dybde lykkedes det at trække et net op, som indeholdt blege søanemoner, tanglopper, muslinger og søpølser.

Det område af Filippinergraven, hvor opdagelserne blev gjort den 22. juli 1951, hedder i dag Galatheadybet.

Et andet banebrydende fund fra ekspeditionen kom flere år efter, at skibets trawl kom op til overflade med ny fiskeart – en tudsefisk med et gab fyldt med skarpe tænder og lysorgan, som fik navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel.

“Trawlet havde også fanget nogle små skaller, som man straks lagde i sprit på skibet. Fire år senere undersøgte zoologen Henning Lemche en af skallerne, og det viste sig at være et leddelt bløddyr. Den art kendte forskerne kun fra 400 millioner år gamle fossiler, så man troede den var uddød. Internationale forskere har efterfølgende erklæret, at fundet af Neopilina galatheae var den største opdagelse i hundrede år, og fundet af bløddyret var hele ekspeditionen værd,” fortæller Peter Rask Møller, der selv deltog i den antarktiske del af Galathea 3-ekspeditionen, som blev foretaget i 2006-2007.

Galathea-ekspeditionen ved langelinjekajen.
Alle fund blev undersøgt og registreret med det samme.
Ekspeditionen fandt blandt andet en tudsefisk med gabet fyldt med skarpe tænder og lysorgan. Fisken fik efterfølgende navnet Galatheathauma axeli, opkaldt efter den danske søofficer, prins Axel. Med i nettet var også et bløddyr, som først blev registreret fire år senere, og som regnes for en af de vigtigste opdagelser i 100 år.
Powered by Labrador CMS