Russiske styrker forlader strategisk vigtig ø i Sortehavet

Russiske styrker forlader strategisk vigtig ø i Sortehavet

De russiske tropper på Slangeøen i Sortehavet har trukket sig tilbage fra deres poster. Dermed er der åbnet en humanitær korridor til at sende landbrugsprodukter ud af Ukraine.

Publisert Sist oppdatert
Russiske styrker forlader strategisk vigtig ø i Sortehavet

Flere millioner ton korn har i de seneste måneder været fanget i Ukraine på grund af den russiske blokade af Sortehavet, men nu ser der ud til at være åbnet en såkaldt “humanitær korridor”, der kan hjælpe med at sende landbrugsprodukter ud af Ukraine.

Rusland har nemlig trukket sine tropper tilbage fra den strategisk vigtige ø, Slangeøen. Det bekræfter både Ukraine og Rusland.

Ifølge BBC oplyser det russiske forsvarsministerium, at de gør det som et bevis for landets ‘goodwil’.

“Det er således blevet påvist over for verdenssamfundet, at Den Russiske Føderation ikke blander sig i FN’s bestræbelser på at organisere en humanitær korridor til eksport af landbrugsprodukter fra Ukraines territorium,” lyder det fra det russiske forsvarsministerium.

Allerede til formiddag var et skib lastet med 7.000 tons korn på vej ud af en ukrainsk havn oplyser prorussiske embedsmænd ifølge nyhedsbureauet AFP.

Blokaden af Ukraines omfangsrige korneksport har udløst stigende fødevarepriser og en global fødevarekrise.

Rusland tog kontrollen med Slangeøen ved krigens start, og Ukraine har i de seneste måneder forsøgt at genindtage øen, som ikke bare er vigtigt for fødevareforsyningslinjer, men også for kontrollen med både land, vand og luft i Sortehavet og det sydlige Ukraine.

The post Russiske styrker forlader strategisk vigtig ø i Sortehavet first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS