Se videoen: Hvidhval død efter spektakulær redningsaktion

Dette er ikke den omtalte hvidhval. Foto: Tengyart / Unsplash
Dette er ikke den omtalte hvidhval.

En arktisk hvidhval på afveje i Frankrig har til formiddag mistet livet, efter den i morges blev forsøgt reddet reddet ud af Seinen på vej mod Paris.

Publisert Sist oppdatert

En spektakulær redningsaktion fik til formiddag en brat afslutning, da hvidhvalen, som franske redningsfolk forsøgte at redde, døde af afkræftelse.

Det 800 kilo tunge dyr, som normalvis lever i arktiske farvande og er fredet, blev for godt en uge siden spottet i Seinen på vej mod den franske hovedstad Paris.

Marineeksperter i Frankrig har siden – uden held – forsøgt at få hvidhvalen til at vende om. Det store dyr har den seneste tid virket svækket – muligvis på grund af manglen på salt i den ferske flod – og da redningsaktionen blev igangsat tirsdag aften, befandt det store dyr sig hele 130 kilometer inde i landet.

Under første del af redningsaktionen blev hvidhvalen hejst fra vandet over på en lastbil, der efterfølgende skulle transportere den ud til et saltvandsbassin i havet. Så langt nåede den dog ikke før den mistede livet.

Det er blot anden gang, at der nogensinde er blevet spottet en hvidhval i Frankrig. Den første blev trukket ud af mundingen på Loire-floden i et fiskenet i 1948.

VIDEO: The beluga whale stranded in the river Seine in northern France has been lifted out of the water in the first stage of an ambitious rescue operation pic.twitter.com/RnZhMjh3W9

Powered by Labrador CMS