Semco Maritime sikrer sig stor kontrakt på asiatisk offshore-byggeri

Semco Maritime sikrer sig stor kontrakt på asiatisk offshore-byggeri

Et konsortium bestående af danske Semco Maritime og PTSC M&C har fået tildelt en såkaldt EPC-kontrakt på to offshore substations til vindmølleparkerne Hai Long 2 og Hai Long 3.

Publisert Sist oppdatert
Semco Maritime sikrer sig stor kontrakt på asiatisk offshore-byggeri

Smilene er med garanti brede i danske Semco Maritime. Virksomheden har i et konsortium sammen med PTSC M&C nemlig vundet en EPC-kontrakt om teknik, indkøb og konstruktion af to offshore substations til de taiwanesiske havvindmølleparker Hai Long 2 og Hai Long 3. Det fortæller de i en pressemeddelelse.

Konsortiet blev allerede i 2021 udnævnt til foretrukken partner i 2021, og det er herigennem, at der blev banet vej for den nye kontrakt.

“Vores indledende samarbejde med de involverede parter på Hai Long Offshore Wind Project har været en sand fornøjelse, og vi er glade for, at kontrakten nu er blevet underskrevet, så vi kan tage de næste skridt på vejen med vores konsortiepartner PTSC M&C og underleverandørerne,” siger Vice President Renewables, Semco Maritime, Frank Holm.

Havvindmølleparkerne, som bygges 50 kilometer fra Taiwans kyst, skal hjælpe med at realisere landets målsætning om at have installeret 5,5 GW offshore vindkapacitet.

“Som foretrukne leverandører til vores offshore substations har Semco Maritime og PTSC M&C bevist, at de er de bedst tænkelige partnere, når der skal leveres på en utroligt vigtig del af vores Hai Long-projekter, og vi er glade for at have indgået EPC-kontrakten med dem, så vi kan fortsætte fremdriften og nå de næste milepæle,” siger Project Director, Hai Long, Felipe Montero.

Projektets offshore-installation ventes gennemført i 2024 med endelig idriftsættelse i 2026.

The post Semco Maritime sikrer sig stor kontrakt på asiatisk offshore-byggeri first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS