Undersøgelse af chikane og mobning på danske skibe sat i søen

Undersøgelse af chikane og mobning på danske skibe sat i søen

Ganske som erhvervsminister Simon Kollerup bebudede før sommerferien ramte Danmark, så er Søfartsstyrelsen nu gået i gang med en undersøgelse, der skal se nærmere på chikane og mobning ombord på danskflagede skibe.

Publisert Sist oppdatert
Undersøgelse af chikane og mobning på danske skibe sat i søen

Erhvervsministeren har bedt om en ekstern undersøgelse af arbejdsforholdene til søs på skibe, der sejler under danske flag. Det skal nemlig være sikkert og trygt at arbejde som søfarende på et dansk skib. Det indebærer også, at der ikke skal forekomme nogen form for chikane og mobning.

Nylige historier i medierne fra flere ansatte hos Mærsk indikerer dog, at der nogle steder er udfordringer med arbejdsforholdene. Ifølge svenske undersøgelser udsættes især kvindelige ansatte på havet for mobning, seksuel chikane eller anden form for uønsket opmærksomhed.

Både den svenske undersøgelse og udtalelser fra Mærsk indikerer, at der kan være et mørketal også på danske skibe.

På den baggrund har erhvervsministeren derfor bedt Søfartsstyrelsen, om at gennemføre en undersøgelse af omfanget af chikane og mobning blandt søfarende på danske skibe.

“Mobning og seksuel chikane på enhver arbejdsplads – herunder danske skibe – er helt uacceptabelt. De historier, som har været fremme for nylig, er helt forfærdelige og har gjort et stort indtryk på mig. Derfor beder jeg nu om en undersøgelse, som skal belyse, hvor udbredt chikane og mobning er på danske skibe i dag. Vi kan ikke leve med, at kvinder og mænd ansat i danske virksomheder, skal være udsat for krænkende opførsel, når de går på arbejde, hvad enten det er til lands eller vands,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

I undersøgelsen kan chikane og mobning omfatte blandt andet seksuel chikane, racisme, diskrimination af religion, kulturel baggrund, seksuel orientering. Undersøgelsen skal belyse omfanget af chikane og mobning i den samlede danske handelsflåde.

Der nedsættes en følgegruppe, som løbende vil blive involveret, og som består af repræsentanter fra følgende organisationer Danske Rederier, Metal Maritime, Maskinmesterenes Forening, 3F Sømændene, Lederne Søfart, KL, FOA, Færgesekretariatet og Småøernes Færgeselskab.

The post Undersøgelse af chikane og mobning på danske skibe sat i søen first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS