Rapport viser fremskridt – Stena Line med stor CO2-udledning

Rapport viser fremskridt – Stena Line med stor CO2-udledning

En bæredygtighedsrapport peger på effektivitet og innovation i firmaets strategi som vejen til en CO2-neutral fremtid for rederiet Stena Line.

Publisert Sist oppdatert
Rapport viser fremskridt – Stena Line med stor CO2-udledning

Stena Line har reduceret CO2-udledningerne med 11 procent per ton-sømil og har opnået en reduktion på 4 procent i den samlede udledning fra skibene sammenlignet med niveauet før Covid. Det viser en bæredygtighedsrapport, som kigget rederiet efter i sømmene.

Hovedårsagen bag resultatet er en markant højere anvendelse, og derved også effektivitet, af firmaets flåde til brug af last. Som en del af deres strategi om at blive CO2-neutrale har Stena Line en målsætning om at reducere CO2-udledningen fra skibene med 30 procent inden 2030.

Under drift i havnene og i skibenes liggetid bruger Stena Line nu 100 procent vedvarende energi.

Blandt andet er der landstrømsanlæg ved 20 procent af Stena Lines terminaler. Ligeledes bliver der brugt vedvarende energi til at laste batteripakker ombord og til elektriske fartøjer på land, som bliver brugt i havnedriften. Yderligere initiativer, der skal være med til at sikre grundlaget for en gradvis grønnere drift i Stena Line i fremtiden, er fast tracks for el-lastbiler til Stena Lines færger og pilotprojekter om brug af genanvendt metanol fra metalindustrien som skibsbrændstof.

“Hos Stena Line har vi en bred opfattelse af bæredygtighed, der udspringer af omtanke – omtanke for vores kunder, omtanke for vores ressourcer og omtanke for hinanden. Da vi altid forsøger at mindske energiforbruget, er jeg meget stolt af, hvordan vi har taget nogle markante skridt mod at forbedre den overordnede effektivitet i driften ved at indsætte vores nye E-Flexer-færger i vores netværk af ruter. Udover tekniske og driftsmæssige aspekter er det også vigtigt at arbejde målrettet med strukturer og kultur for at blive et endnu mere bæredygtigt og socialt ansvarligt firma,” siger CEO i Stena Line, Niclas Mårtensson.

Stena Lines bæredygtighedsindsats tager udgangspunkt i seks af FN’s Verdensmål for bæredygtig udvikling: Bæredygtig energi, ansvarligt forbrug og produktion, livet i havet, ligestilling mellem kønnene, mindre ulighed, sundhed og trivsel.

Flere højdepunkter fra Stena Lines bæredygtighedsindsatser i 2021 inkluderer:

  • En genbrugsprocent på 42 procent på affald og en nedgang i mængden af affald på 24 procent til niveauet i 2019, inden brugen af plastik blev øget af sikkerhedsmæssige årsager.
  • 50 procent af Stena Lines Group Management Team er kvinder.
  • Udnævnelse af den første kvindelige kaptajn Lynette Bryson, der sejler Stena Adventurer på den travle rute Dublin-Holyhead.
  • Ansættelse af den første Diversity and Inclusion Lead, Salem Yohannes, der skal hjælpe Stena Line med at accelerere rejsen mod ligestilling og lancere en diversitets- og inklusionskampagne.
  • Introduktion af Maria Tornvall i stillingen som Head of Sustainability, hvor hun skal arbejde for at strømline Stena Lines bæredygtighedsindsatser for at nå de ambitiøse målsætninger.
  • Forbedring af medarbejdernes indikatorer for en god arbejdsplads såsom engagement, samarbejde, lederskab, organisatorisk og socialt arbejdsmiljø, til en score på 9, hvilket er over standard og betyder, at medarbejderne vil anbefale Stena Line som en attraktiv arbejdsplads.
  • Reduktion af gennemsnitligt sygefravær fra 5,2 procent til 4,2 procent.

“Stena Line har været en pioner i industrien, når det kommer til implementering af bæredygtige teknologier, drift og strukturer, og vi arbejder målrettet på at bevare vores position på området. Det er vigtigt at vise og fortælle, hvad vi som firma og som medarbejdere ved Stena Line kan bidrage med for at gøre en forskel, for at inspirere og for at motivere. Ja, fremtiden er udfordrende på flere forskellige niveauer, men med en klar strategi om en CO2-neutral fremtid og en endnu bedre arbejdsplads, en klar definering af hvordan man trin for trin når målene, og ikke mindst dedikation fra os alle sammen, er der mange grunde til at være optimistisk,” siger Head of Sustainability ved Stena Line, Maria Tornvall.

The post Rapport viser fremskridt – Stena Line med stor CO2-udledning first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS