50 ton ørreder slap fri – Lystfiskere skaber kaostilstande i Midtjylland

Arkivfoto: John Werner / Unsplash

Lystfiskere fra hele landet har de seneste dage valfartet til Kulsøen Midtjylland, efter 50 ton ørreder fredag slap ud af et dambrug på grund af skybrud.

Publisert

Midt- og Vestjyllands Politi minder nu lystfiskere fra hele landet om at respektere privat ejendom og at parkere hensigtsmæssig og efter reglerne, hvis man i disse dage begiver sig ud for at fange ørreder i Kulsøen nær Troldhede. Det oplyser de til DR.

Opfordringen kommer efter skybruddet fredag, hvor 50 tons regnbueørreder og guldørreder ud fra det nærliggende dambrug Toudal Fiskeri og ud i det å-system, der løber forbi og ud i Kulsøen.

Da ørrederne begge er invasive arter og en trussel mod Skjern Å-laksen er lystfiskere blevet bedt om at gøre deres til at indfange de mange fisk, men det har altså skabt kaos i området, hvor rigtig mange er valfartet til for at få fisk på krogen.

Det fik blandt andre Michelle Gaml, der er nabo til Kulsøen, at mærke, da hun mandag kom hjem til et syn i baghaven, som hun kalder for ‘fiskernes Roskilde-festival’.

“Det værste, jeg kunne konkludere, var, at haven var fyldt med mennesker, jeg ikke kendte. Der var folk, der havde slået klapstole op på min græsplæne. Det flød med fisk, folk havde fanget, og mit fiskenet var blevet stjålet,” siger Michelle Gaml til DR.

Powered by Labrador CMS