Maersk etablerer første lav-emissions lager i Danmark

Maersk etablerer første lav-emissions lager i Danmark

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

DCIM100MEDIADJI_0651
Kæmpe fald - Prisen på hummer styrtdykker i Sverige
Danske fiskere får bedre arbejdsforhold
Flere millioner til fiskerne: Ophugningsstøtte i Østersøen fordobles
Foto Hempel AS
Hempel knytter kreditfaciliteter på 1,5 mia. euro til bæredygtighed
Fisketrawler
Tre ud af fire vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav
Smuk video: Kom helt tæt på Danmarks nye hurtigfærge
Smuk video: Kom helt tæt på Danmarks nye hurtigfærge

Maersk etablerer første lav-emissions lager i Danmark

A.P. Møller – Maersk har annonceret etableringen af koncernens første lav-emissions lager, som realiseres i partnerskab med Taulov Dry Port og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension.

Den danske rederi- og logistikkoncern A.P. Møller – Maersk vil etablere deres første lav-emissions lager i Danmark. Det oplyser de i en pressemeddelelse sammen med Taulov Dry Port og de to joint-venture partnere ADP A/S og PFA Pension.

”Vi er stolte over at kunne offentliggøre vores første lav-emissions lager i Danmark. Mange af vores kunder har behov for langsigtede partnere, som kan levere logistikløsninger, der kan nedbringe kundernes klimaaftryk. Vores kommende Taulov facilitet får en strategisk placering i et centralt europæisk knudepunkt med havn, motorvej og jernbane, og lageret bliver et nøgle asset i forhold til at skabe en optimeret og fleksibel supply chain for vores kunder,” siger Area Managing Director, Nordics, A.P. Møller – Maersk, Birna Odefors.

Det klimaneutrale lager opføres efter den europæiske BREEAM Excellent standard, hvor lageret bliver et lav-emissions lager i driftsfasen i overensstemmelse med Maersks ambitiøse klimamål for dekarbonisering af driften i 2040.

Koncernens emissionsmål indebærer, at udledningen fra deres globale værdikæde inden for kølelogistik skal nedbringes med 90 procent inden 2030.

”Tendensen i markedet og hos vores kunder er, at de i stigende grad efterspørger logistikløsninger, der kan sikre lagerkapacitet, omkostningssikkerhed, synlig placering, fleksibilitet og hurtig adgang til markedet samt nedbringelse af klimaaftrykket. Dette betyder også, at mange af vores kunder efterspørger et partnerskab, der kan tilføre langvarige og bæredygtige distributions- og lagerløsninger, og ikke kun løsninger, der løser det kortsigtede behov for sikre forsyningskæder, som følge af eksempelvis covid-19,” siger Birna Odefors.

Det nyopførte lager på 40.000 kvadratmeter – med en option på yderligere 40.000 kvadratmeter – får en placering med eksponering direkte til motorvejsnettet og vil dermed blive et vigtigt knudepunkt i Maersks’ stærke tilstedeværelse i det nord-europæiske marked med stigende efterspørgsel.

Lageret finansieres af joint-venture parterne ADP A/S og PFA Pension, og byggeriet opføres efter Maersks specifikationer og design. Der er indgået en 12-årig lejeaftale med mulighed for udvidelse og forlængelse.

Lageret på de første 40.000 kvadratmeter tages efter planen i brug i 2024.

The post Maersk etablerer første lav-emissions lager i Danmark first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

DCIM100MEDIADJI_0651
Kæmpe fald - Prisen på hummer styrtdykker i Sverige
Fisketrawler
Tre ud af fire vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav
Nordwind
Se billederne: Krigsfiskekutter på værft i Hvide Sande
Spildevand i Agersø Sund
Føler sig overset - Fiskere har kæmperegninger og får ingen hjælp
Scanel
Orskov Group køber sig ind i Scanel - Her er den nye ejerkreds

Relaterede artikler