Caverion opkøber CS electric A/S for at vækste i Danmark

Caverion opkøber CS electric A/S for at vækste i Danmark

Caverion opkøber den danske teknologivirksomhed, CS electric. Opkøbet understøtter Caverions bæredygtige vækststrategi og udvider virksomhedens fodaftryk, især inden for kundesegmenterne Marine, Energi og Industri.

Publisert Sist oppdatert
Caverion opkøber CS electric A/S for at vækste i Danmark

Opkøbet øger Caverion’s eksisterende design & engineering kapaciteter samt service- og installationskapaciteter.

CS electric er beliggende i Esbjerg, som er det vigtigste vækstcentrum I Danmark for både vedvarende energi og offshore olie og gas.

Caverion har i dag allerede aktiviteter i Esbjerg, og efter overtagelsen vil Caverion beskæftige cirka 140 medarbejdere i byen og være en endnu stærkere lokal leverandør til at understøtte den forventede vækst i regionen.

CS electric er en førende aktør i Danmark inden for teknisk engineering, elektrificering og automatiseringsydelser. Virksomheden, der blev grundlagt 1973, beskæftiger i dag cirka 70 medarbejdere. I 2021 var omsætningen 13.4 million euro.

“Vi har i de seneste år oplevet en betydelig vækst og efterspørgsel efter vores teknologiske løsninger og ydelser inden for marine-, energi- og industri. Caverions størrelse, internationale tilstedeværelse og kapacitet giver betydelige fordele for en yderligere udvikling af vores forretning sammen. Desuden vil vores kombinerede forretning have den fornødne størrelse til at afsætte yderligere ressourcer til udvikling af nye teknologier, som eksempelvis Power-to-X og sektorkobling,” siger Søren Mathiasen, CEO i CS electric.

The post Caverion opkøber CS electric A/S for at vækste i Danmark first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS