Har tjent milliarder på logistik – Nu udvider PFA massivt i Danmark

Har tjent milliarder på logistik – Nu udvider PFA massivt i Danmark

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Brasen og skaller er nogle af de fisk, der skal fiskes op af Snesere Sø for at skabe en bedre biodiversitet og et bedre vandmiljø i søen
Stor dansk sø skal restaureres - Fisk ender som krokodillefoder
Arkivfoto Horsens Havn
Fisk gispede efter luft - Østjysk havn ramt af stort kemikalieudslip
DCIM100MEDIADJI_0651
Kæmpe fald - Prisen på hummer styrtdykker i Sverige
Flotte billeder: Returtransport af 653 tons hydraulisk hammer
Flotte billeder: Returtransport af 653 tons hydraulisk hammer
Foto- Peter Bondo
Iltsvind bliver mere og mere udbredt i de indre danske farvande

Har tjent milliarder på logistik – Nu udvider PFA massivt i Danmark

Siden 2013 har PFA tjent cirka 2,5 milliarder kroner til sine kunder på at bygge og udleje ejendomme til lager, varefragt og e-handel. Nu udvider PFA’s sit danske logistikcenter i Fredericia for tredje gang på knap to år for at imødekomme den store efterspørgsel.

PFA’s satsning på logistik i Danmark og internationalt har vist sig at være en særdeles god forretning. En ny opgørelse viser, at PFA’s logistikinvesteringer har givet et afkast på 15,5 procent svarende til ca. 2,5 mia. kr. siden 2013.

”Vi så tidligt, at e-handel ville eksplodere globalt, og at investeringer i logistikejendomme kunne blive meget lukrative, hvis vi greb muligheden. I dag er logistikporteføljen den af vores ejendomsinvesteringer, som har klaret sig bedst og med været til at levere solide afkast til PFA’s kunder,” siger Michael Bruhn, ejendomsdirektør i PFA.

For ti år siden var logistik som ejendomssektor ikke et investeringsområde, som mange institutionelle investorer interesserede sig for. Typisk ejede virksomheder sine egne logistikfaciliteter og efterspørgslen på varefragt var langt lavere end i dag. Sidenhen har den globale udvikling i e-handel skabt et enormt behov for logistik. Alene i Danmark er e-handlen vokset fra 73 mia. kr. i 2014 til 181 mia. kr. i 2021, viser tal fra Dansk Erhverv.

”Når vi i dag ser på den globale verden, er der en række megatrends, som har sat sig dybt i samfundet. Verdens metropoler vokser, folk bor tættere og de store byområder udvider sig betydeligt. Ligeledes er verden gået online, hvor vi ikke alene surfer på internettet og kommunikerer, men vi handler i højere grad også på nettet, hvor e-handel skaber et stigende behov for lagerplads”, siger Michael Bruhn.

Siden 2013 har PFA opbygget en logistikportefølje på ca. otte mia. kr., som dækker over 35 ejendomme i USA, Kina, Frankrig, Spanien, Italien, Holland og Danmark.

I 2017 investerede PFA sammen ADP A/S i logistikcenteret Taulov Dry Port, som ligger ved Fredericia Havn. I dag er der opført 100.000 m2 og en samlet udvidelse på 100.000 m2 er tidligere blevet annonceret og vil stå klar i løbet af 2023. Ejendommene er udlejet til virksomheder som Mærsk, DLG, Salling Group, Bestseller, Elgiganten og FSG Foods.

I dag kan PFA annoncere endnu en udvidelse på 85.000 m2, der skal stå klar i starten af 2024.

”Taulov Dry Port har på alle måder indtaget en førerposition. Vi har et stærkt udlejningskoncept, og Taulov Dry Port ligger i ét af Danmarks største transportknudepunkter med nem adgang til motorvejsnettet, jernbanen, Billund Lufthavn og Fredericia Havn. Siden de første kvadratmeter blev indviet, har vi oplevet overvældende interesse fra virksomheder, og vi forventer, at den nye udvidelse på 85.000 kvm vil være udlejet, inden den står færdigbygget,” siger Michael Bruhn.

The post Har tjent milliarder på logistik – Nu udvider PFA massivt i Danmark first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

DCIM100MEDIADJI_0651
Kæmpe fald - Prisen på hummer styrtdykker i Sverige
Fisketrawler
Tre ud af fire vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav
Brasen og skaller er nogle af de fisk, der skal fiskes op af Snesere Sø for at skabe en bedre biodiversitet og et bedre vandmiljø i søen
Stor dansk sø skal restaureres - Fisk ender som krokodillefoder
Arkivfoto Horsens Havn
Fisk gispede efter luft - Østjysk havn ramt af stort kemikalieudslip
Danske fiskere får bedre arbejdsforhold
Flere millioner til fiskerne: Ophugningsstøtte i Østersøen fordobles

Relaterede artikler