Ruslands krig mod Ukraine sender krydstogtskibe til Danmark

Ruslands krig mod Ukraine sender krydstogtskibe til Danmark

Verdens krydstogtskibe er stort set tilbage i deres vante sejlrender efter coronanedlukningerne, men i Østersøen har Putins krig mod Ukraine sendt skibene på afveje. Det betyder flere skibe i de danske havne.

Publisert Sist oppdatert
Ruslands krig mod Ukraine sender krydstogtskibe til Danmark

Der er gang i krydstogtskibene igen, efter at varierende coronarestriktioner tømte dem for turister, og på verdensplan er trafikken stort set som inden epidemien – skibene sejler, dækkene er fyldt med gæster, og kaptajnerne sætter atter kurs efter de velkendte ruter.

Anderle des ser det ud i Østersøen. Godt nok er skibene tilbage på vandet, men ruterne er omlagt og nogle af gæsterne holder sig fortsat væk. På en del af skibene står to ud af tre kahytter således tomme. En stor del af forklaringen skal findes i Putins beslutning om at invadere Ukraine. Verdens sanktioner mod Rusland betyder nemlig, at skibene ikke sejler ind i russisk farvand og dermed Skt. Petersborg, som ellers typisk lægger havn til ophold på op til tre dage per skib. Derudover holder mange, særligt amerikanske, turister sig væk fra Østersøen.

Invasionen og de efterfølgende sanktioner mod Rusland har tvunget krydstogtrederierne til at tænke kreativt. Løsningen er i store træk blevet at erstatte dagene i Skt. Petersborg med havneby er i Skandinavien, og her er særligt de mindre havne kommet i spil. Den øgede interesse i de danske havne er dog ikke uden udfordringer. Det fortæller direktør i Cruise Copenhagen og Cruise Baltic, Claus Bødker.

“Havnene har været gode til at tage imod de her skibe, men Rønne Havn har eksempelvis været nødt til at sige nej til nogen af kapacitetshensyn, og i Aalborg har man et princip om kun at have et krydstogtskib om dagen, så de har også været nødt til at afvise nogen,” fortæller han.

Dette er et uddrag af en længere artikel bragt i magasinet MaritimeDirect. Du kan læse hele artiklen og resten af magasinet ganske gratis ved at klikke her.

The post Ruslands krig mod Ukraine sender krydstogtskibe til Danmark first appeared on Maritime Direct.

Powered by Labrador CMS