Danske offshore-rederier ser stort potentiale for havvind i USA

Danske offshore-rederier ser stort potentiale for havvind i USA

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Brasen og skaller er nogle af de fisk, der skal fiskes op af Snesere Sø for at skabe en bedre biodiversitet og et bedre vandmiljø i søen
Stor dansk sø skal restaureres - Fisk ender som krokodillefoder
Arkivfoto Horsens Havn
Fisk gispede efter luft - Østjysk havn ramt af stort kemikalieudslip
DCIM100MEDIADJI_0651
Kæmpe fald - Prisen på hummer styrtdykker i Sverige
Foto- Peter Bondo
Iltsvind bliver mere og mere udbredt i de indre danske farvande
Flotte billeder: Returtransport af 653 tons hydraulisk hammer
Flotte billeder: Returtransport af 653 tons hydraulisk hammer

Danske offshore-rederier ser stort potentiale for havvind i USA

Flere danske offshore-rederier og Danske Rederier ledsager næste uge statsministeren på turen til USA, hvor blandt andet havvind og grønne brændstoffer står højt på agendaen.

Selvom der lige nu kun står syv havvindmøller og snurrer ud for kysten i hele USA, så er der potentiale for meget mere. For på trods af at der er få møller i vandet, så er ambitionerne høje og udsigterne lovende.

Derfor ledsager en række danske offshore rederier statsministeren til USA denne uge, hvor hun på et grønt eksportfremstød forsøger at hjælpe danske virksomheder tættere på de amerikanske markeder.

Med på turen er en række danske virksomheder – heriblandt offshore-rederierne ESVAGT, Northern Offshore Services, Maersk Supply Service og Cadeler.

”Som dansk rederi og installatør af havvindmøller, er vi altid på udkig efter nye forretningsmuligheder og set med vores øjne, er USA et interessant marked med stort udviklingspotentiale, når det gælder grøn energi. Den nuværende administration har lagt nogle ambitiøse planer for omstilling til vindenergi, og det hilser vi naturligvis velkommen. Jeg ser derfor frem til at mødes med potentielle forretningspartnere og have nærmere dialog omkring de unikke samarbejdsmuligheder. Vi har både de rette kompetencer, erfaringen og skibene til at kunne føre de amerikanske havvindplaner ud i livet,” siger Mikkel Glerup, CEO i Cadeler.

USA’s nationale mål for offshore vindenergi er at opnå 30 GW i 2030 og 110 GW i 2050. Hvis det skal blive en realitet, bliver der brug for mange rederier til at hjælpe. Derfor håber Maersk Supply Service, at turen kan være med til at sætte fokus på de danske rederiers rolle i den store amerikanske udbygning med havvind.

”Maersk Supply Service vil med vores nybyggede vindinstallationsfartøj skulle installere nogle af de største vindparker på USA’s østkyst, og derved vil det amerikanske marked blive et at vores vigtige fremtidige områder. Vi håber at turen til USA kan være med til at knytte stærkere bånd mellem USA og Danmark samt profilere hvad danske virksomheder kan tilbyde,” siger CCO for Maersk Supply Service, Jonas Munch Agerskov.

Mere end 40 danske rederier beskæftiger sig med havvind og en havvindmøllepark kræver 18 forskellige skibstyper over dens levetid. Danske offshore rederier har allerede i dag store markedsandele ude i verden, og Danske Rederier ser et stort potentiale i det amerikanske marked.

“Danmark har en helt unik position, når det kommer til havvind. Vi har som land været blandt de første til at sætte møller op og omsætte vind til energi, og når vores erfaring med vedvarende energi kobles med det faktum, at vi er en af verdens største søfartsnationer, så er det kun naturligt, at vi er en stor spiller inden for havvind. Derfor glæder jeg mig til at være med til for alvor at få døren sparket ind til det amerikanske havvindmarked,” siger administrerende direktør i Danske Rederier, Anne H. Steffensen.

På turen vil statsministeren desuden indgå en ny alliance om PtX – fremtidens grønne brændstoffer. PtX-alliancen vil bestå af partnerskab mellem forskellige danske og amerikanske erhvervsorganisationer og myndigheder.

”Behovet for grønt brændstof bliver enormt de kommende år ikke mindst fra skibsfarten. Vi kan ikke løfte opgaven fra dansk side alene, og derfor er et partnerskab om PtX og grønne brændstoffer med USA en vigtig brik i arbejdet. Vi er nødt til at dele viden og erfaring, og derfor er jeg glad for at Danske Rederier er med i det nye partnerskab, som forhåbentligt kan være med til at sætte turbo på udviklingen,” siger Anne H. Steffensen.

Indtil videre har følgende danske rederier ambitioner om, eller konkrete aktiviteter på det amerikanske havvindmarked:

  • Esvagt (joint venture med Crowley)
  • Northern Offshore Services (joint venture med SEA O.G. Offshore)
  • Maersk Supply Service (partnerskab med Kirby Offshore Wind)
  • Cadeler
  • World Marine Offshore

The post Danske offshore-rederier ser stort potentiale for havvind i USA first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

DCIM100MEDIADJI_0651
Kæmpe fald - Prisen på hummer styrtdykker i Sverige
Fisketrawler
Tre ud af fire vil have forbud mod bundtrawl i beskyttet hav
Brasen og skaller er nogle af de fisk, der skal fiskes op af Snesere Sø for at skabe en bedre biodiversitet og et bedre vandmiljø i søen
Stor dansk sø skal restaureres - Fisk ender som krokodillefoder
Arkivfoto Horsens Havn
Fisk gispede efter luft - Østjysk havn ramt af stort kemikalieudslip
Danske fiskere får bedre arbejdsforhold
Flere millioner til fiskerne: Ophugningsstøtte i Østersøen fordobles

Relaterede artikler