Dacoma sikrer første kunde til stabiliserende svingkøl

Dacoma sikrer første kunde til stabiliserende svingkøl

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Billede 1-2
Mød Royal Greenlands nye CEO: 'Jeg skal skynde mig langsomt'
Billede 3-2
All in på yellowtail kingfish: Nordvestjysk virksomhed skifter navn
Foto Hvide Sande Shipyard 4
Færre fiskere førte til forretningsmæssige forandringer
Nybygning: DS Norden har taget imod første Floating Transfer Station
Nybygning: DS Norden har taget imod første Floating Transfer Station
Tun
Ny aftale sikrer bedre beskyttelse af det åbne hav

Dacoma sikrer første kunde til stabiliserende svingkøl

Det danske iværksætterfirma Dacoma, som har opfundet en luftfyldt svingkøl, har fået sin første kontrakt i hus fra et rederi, og designet af svingkølen til katamaranfartøjer er tæt på validering.

Det danske maritime iværksætterfirma Dacoma har fået et gennembrud med sin opfindelse, som er en luftfyldt svingkøl under mandskabsfartøjer, der modvirker krængning og påvirkning fra bølger.

Det er nemlig lykkedes at få en aftale i hus med firmaets første kommercielle kunde, det tyske offshore- rederi OPUS Marine, som med Dacomas svingkøl vil kunne tilbyde en mere komfortabel, sikker og brændstofbesparende sejlads for eksempel til og fra havvindmølleparker.

”Vi har indgået en forhåndsaftale, som betyder, at når vi har bevist, at vi kan få vores svingkøl til at fungere under et af deres fartøjer, så køber de systemet,” siger Arnd Baurichter, der har stiftet Dacoma.

Udviklingsarbejdet af svingkølen, som hedder Airkeel, specielt til katamaraner, er i fuld sving. Det ny tekniske design, som skal sikre, at svingkølen fungerer og er stærk nok samt kan løftes op, er på plads, og designet er på vej til at blive valideret af to uafhængige firmaer og godkendt.

”V har lavet et nyt design, som gør det nemmere at eftermontere kølen uden at bore et stort hul i bunde af båden, og hvor kølen kan løftes. Så nu har vi et design, vi har udviklet og søger patenteret, som vi kan fremstille den fysiske køl ud fra,” siger han.

Det er helt nyt, at Dacoma bevæger sig ind på markedet for dobbeltskrogsfartøjer som de katamaraner, der typisk fragter mandskab og udstyr til og fra havvindmølleparker.

Den hidtidige udvikling og foreløbige fysiske test er foregået på enkeltskrogsfartøjer. Tidligere på året kunne Dacoma fremvise en prototype i drift på en ProZero-arbejdsbåd fra det danske værft Tuco Marine, som er med i udviklingen af svingkølen, og som står for produktionen af kølens kulfiberkrop.

Katamaranfartøjer udmærker sig ved at de kan bære en forholdsvis høj vægt, har et stort dæk og kan sejle på meget lavt vand samt grundlæggende er mere stabile end enkeltskrogsfartøjer.

”Alligevel kan vore Airkeel øge stabiliteten betragteligt og samtidig nedbringe de samlede brændstofudgifter, fordi sejladsen foregår uden brug af så meget motorkraft. Men vi er jo stødt ind i den udfordring, at vores svingkøl rækker flere meter nede under båden, så det skulle vi have løst,” fortæller Arnd Baurichter.

Løsningen blev et hæve-sænke-system, så svingkølen kan hæves og vippes ind under katamaranen, når den er på lavt vand som for eksempel Vadehavet. Det er det system, som Dacoma nu søger patent på.

Arnd Baurichter oplyser, at når valideringen er i hus, går produktionen af svingkølen i gang på et af OPUS Marines fartøjer, og han forventer, at fartøjer kan sættes i søen senere i år.

OPUS Marine-rederiet har hovedsæde i Hamborg, hvorfra rederiet driver otte mandskabsfartøjer, der alle er af skibstypen katamaraner. To af rederiets katamaraner sejler ud fra Taiwan. Fartøjerne er mellem 24 og 27 meter lange, og de kan bære fra 12 til 24 passagerer.

Foto: Dacoma

The post Dacoma sikrer første kunde til stabiliserende svingkøl first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

Poul Erik Jessen
Ud af vagten: Havnedirektør fratrådt med øjeblikkelig virkning
Foto Hvide Sande Shipyard 4
Færre fiskere førte til forretningsmæssige forandringer
Billede 1-2
Mød Royal Greenlands nye CEO: 'Jeg skal skynde mig langsomt'
Politiafspaerring_foto-Rigspolitiet-768x512
Efterforskning af vestjysk kutterdrab nærmer sig afslutning
-zGahmtfFMgU-unsplash
Sælsikre ruser og tejner: Millioner uddelt i til investeringer i kystfiskeriet

Relaterede artikler