Region Midtjylland: – PFAS-forurening kommer nok fra havet

Havskum på en stille dag ved Vestkysten. På blæsende dage kan PFAS, der er opkoncentreret i havskummet, blæse ind over land og på den måde sprede forurening. Foto: Region Midtjylland
Havskum på en stille dag ved Vestkysten. På blæsende dage kan PFAS, der er opkoncentreret i havskummet, blæse ind over land og på den måde sprede forurening.

PFAS-forureningen på Harboøre Tange kan meget vel skyldes, at PFAS findes i havet og med blæst og havskum skaber forureningsspredning til land. Sådan lyder det fra Region Midtjylland efter fund af store mængder PFAS flere steder i regionen.

Publisert Sist oppdatert

Undersøgelserne af PFAS-forureningen på Harboøre Tange tyder på, at der er tale om en generel samfundsudfordring og ikke kun en forurening, der er isoleret til eller forårsaget af aktivitet i området ved Thyborøn og Harboøre i Vestjylland.

Det er konklusionen af de mange analyser af PFAS i blandt andet jord- og vandprøver, som Lemvig Kommune, Naturstyrelsen, det lokale forsyningsselskab og Region Midtjylland har taget det seneste halve år. Nu skal det undersøges, om PFAS i havskum generelt kan give jord- og grundvandsforureninger i Danmark. Sådan skriver Region Midtjylland i en pressemeddelelse.

iden februar har Region Midtjylland sammen med Lemvig Kommune og Naturstyrelsen haft et detektivarbejde i gang for at finde årsagen til PFAS-forurening på Harboøre Tange. Men uden held, og så alligevel …

I februar 2022 fandt Region Midtjylland høje koncentrationer PFAS ved en sø nær en nedlagt losseplads ved Thyborøn, og siden har det vist sig, at der er PFAS i grundvand, drænvand, overfladevand (søer, fjorde og hav), vildt, græs og jord – og en enkelt prøve af vand fra kollapset havskum fra området, viste meget høje koncentrationer af PFAS.

Konklusionen er nu, at PFAS-fundene på Harboøre Tange meget vel kan skyldes, at PFAS findes i havet, opkoncentreres i brændingen, og med blæst og havskum samt små vanddråber skaber forureningsspredning til land. Altså en generel udfordring, som tilfældigt først blev opdaget i det vestjyske.

“Vi troede i første omgang, at vi skulle finde en hovedkilde til PFAS-forureningen lokalt. At det for eksempel kunne skyldes udsivning fra den gamle losseplads eller en lokal brandøvelsesplads. Men undersøgelserne strækker sig over et stort kystnært område, og resultaterne viser, at vi finder PFAS både i havvandet, strandsand, græs og engarealer, og der er ikke en enkeltstående kilde i området, der skaber så udbredte PFAS-forekomster. Forureningen på land tyder på at komme via spredning fra have, for eksempel gennem havskum,” siger chef for Region Midtjyllands jordforureningskontor, Morten Bondgaard.

Der er ikke umiddelbart flere PFAS-analyser i gang på Harboøre Tange, men nu arbejder region, kommune og ingeniørfirmaet NIRAS med støtte fra Miljøstyrelsen videre med at kortlægge, om PFAS i havskum generelt kan give jord- og grundvandsforureninger i de kystnære områder i Danmark.

Det kommende “havskums-projekt” skal også undersøge nogle praktiske forhold omkring det at tage PFAS-prøver; hvordan man kan udtage repræsentative prøver, og hvordan der efterfølgende kan tolkes og konkluderes på risikoen ved de PFAS-stoffer, der bliver fundet i prøverne.

Projektet forventes at præsentere resultater inden sommeren 2023.

Powered by Labrador CMS