Minister: “Nye havvindmøller er vigtige, men fiskerne skal høres”

Arkivfoto: Matt Artz / Unsplash

Erhvervsminister Simon Kollerup slår fast, at fiskerne skal høres om placeringen af nye havvindmøller.

Publisert

Kapaciteten på havvind i Nordsøen skal tidobles med blandt andet 10.000 havvindmøller, og det vil få store konsekvenser for et i forvejen presset erhvervsfiskeri.

Derfor ønsker Danmarks Fiskeriforening, at de nye vindmøller placeres udenfor de 30 procent af havarealet, som fiskerne lige nu bruger til at fange deres fisk, ligesom de vil have lov til at fiske med trawl i nærheden af de havvindmøller, der skal stilles op, da fiskene med tiden kan flytte sig til nye områder. Det skriver DR.

Hos regeringspartiet, der har sidder på magten i de seneste tre år, gør man opmærksom på, at havvindmøllerne spiller en stor rolle i den nuværende energikrise, men at fiskerne skal høres, inden de placeres.

“Det er vigtigt, at vi får sat nogle store havvindmøller op, fordi Danmark skal være hele Europas grønne kraftværk, og vi skal være fri af Putins gas. Vi skal have havvindmøller op, men det er lige så vigtigt, at vi gør det på en måde, hvor vi er i forening med det fiskerierhverv, som har været en del af Danmarks historie i mange, mange år. Så fiskerne skal høres, når man finder de konkrete placeringer til nye områder, hvor der skal være havvindmøller,” siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Ministeren oplyser desuden, at han er i gang med at få undersøgt, om fiskerne kan fiske tættere på vindmøllerne.

Powered by Labrador CMS