Glædeligt nyt fra forskingsskib – Fremgang for torsken i Østersøen

Forskningsskibet Dana i Hirtshals Havn. Foto: Milan Møller Pavlovic
Forskningsskibet Dana i Hirtshals Havn.

Det danske forskningsskib Dana har under deres seneste togt i Østersøen observeret flere småtorsk end normalt.

Publisert

Der er positive nyheder fra det danske forskningsskib Dana, som netop nu er på sit årlige besøg i Østersøen.

Halvvejs inde i togtet har besætningen nemlig allerede målt næsten lige så mange, som på hele sidste års togt, og det betyder, at der er sket en mærkbar forøgelse i antallet af den truede fisk i farvandet. Det skriver TV2 Bornholm.

“Jeg synes, det er en rigtig fin nyhed, fordi jeg selv har været ovre og fiske hvert år siden 2007. I de sidste mange år har jeg bare kunne fortælle, hvordan det er gået ned, ned og ned. Så jeg synes faktisk, det er rigtig dejligt og positivt, at vi nu ser, det går en smule fremad,” siger togtleder på Dana for DTU Aqua, Marie Storr-Paulsen, til TV-kanalen.

Der er generelt positive meldinger fra hele Østersøen, men det er dog særligt i området øst for Bornholm, at der er bemærkelsesværdigt mange torsk i år.

Alligevel er der dog – formentligt – fortsat lange udsigter til at fiskerierhvervet kan genoptages i området, for de fleste torsk, der er fundet, er nemlig både små og tynde og har ifølge Marie Storr-Paulsen en størrelse på maksimalt 35 centimeter.

Powered by Labrador CMS