Spændende video: Bropiller snart klar til store løft – Sådan gøres det

Spændende video: Bropiller snart klar til store løft – Sådan gøres det

Nyheder direkte i indbakken!

Meld dig til vores gratis nyhedsmail og gratis e-abonnement

Populære idag

Foto Fiskeristyrelsen
Kritisk fejl konstateret i dataudveksling hos fiskefartøjer
Politi-768x512
Sigtede i drabssagen fra fiskekutter skal forblive varetægtsfængslet
DCIM100MEDIADJI_0830
2,25 meter lang narhvaltand stjålet fra Nordsøen Oceanarium
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Politiafspaerring_foto-Rigspolitiet-768x512
Stadfæster afgørelser i sag om kutterdrab - Forbliver varetægtsfængslet

Spændende video: Bropiller snart klar til store løft – Sådan gøres det

Arbejdet med at bygge den nye Storstrømsbro er godt undervejs, og næste store milepæl nærmer sig, hvor den første præfabrikerede brodrager skal løftes op på bropiller.

Mandskabet på Storstrømsbroen er godt i gang med forberedelserne til projektets næste store milepæl – at løfte den første præfabrikerede brodrager op på bropiller.

Inden for den næste måneds tid forventes den første præfabrikerede brodrager til Storstrømsbroen at blive sejlet ud og løftet op på to bropiller, og derfor arbejder broens mandskab nu målrettet på at få gjort bropillerne helt klar til løftet.

“Brodrageren er det element, som forbinder bropillerne og bærer selve kørebanen og jernbanen. Så når vi indenfor nær fremtid kan sejle den første ud, er der naturligvis tale om en markant milepæl for projektet. Samtidig er det en teknisk kompleks operation, som kræver de rette forhold med hensyn til vejr, vind og strøm,” siger projektchef fra Vejdirektoratet, Niels Gottlieb.

Op til udsejlingen af brodrageren arbejder mandskabet fra entreprenøren SBJV på at gøre bropillerne klar til løftet. Det betyder blandt andet, at der på toppen af hver pille bliver monteret et specialbygget løftetårn. Løftetårnet er nødvendigt for at hejse brodrageren op på plads.

“Når vi placerer det første af de 44 præfabrikerede brodragere er det en stor milepæl for projektet. Brofagene er ekstremt komplekse og meget store strukturer, som er et resultat af mange timers dedikeret arbejde fra alle på projektet. Vi har lavet meget grundige forberedelser til placeringen af den første brodrager, og jeg er overbevist om, at den omhyggelige detaljering, der er gået ind i lanceringen af den første, vil betale sig, når vi placerer resten af brofagene,” siger projektdirektør ved SBJV, Barry Crouchman.

Storstrømsbroen kommer til at bestå af 48 brodragere. 4 bygges på landdæmninger på begge sider af Storstrømmen, mens 44 bygges i produktionshallen på Masnedø. Brodragerne til Storstrømsbroen er hver 73 meter lange, 24 meter brede og vejer cirka 4.000 ton.

Vejdirektoratet og SBJV forventer, at kunne begynde udsejlingen af brodrageren i begyndelsen af december.

I videoen her kan du se, hvordan det ser ud, når brodragerne bliver løftet op.

The post Spændende video: Bropiller snart klar til store løft – Sådan gøres det first appeared on Maritime Direct.

Populære denne uge

DCIM100MEDIADJI_0830
2,25 meter lang narhvaltand stjålet fra Nordsøen Oceanarium
Muslingeskraberen kan beses på Sejlerkajen 13 i Bogense Havn
En historisk muslingeskraber - Gammel fiskekutter på auktion
Fiskeauktion2
Forbedrede faciliteter for fiskeriet i Hvide Sande Havn
SAR-fartøjet Lars Kruse
Efter kritik: Nu er nye redningsbåde på vej til nordjyske fiskere
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder
Hyldet som ejerleder – Torben Østergaard-Nielsen modtager stor hæder

Relaterede artikler